Specialisering på det socialpædagogiske område – Specielle behov, specialiserede tilbud og specialiseringsbetingelser i den socialpolitiske diskussion - Hæfte 1

En analyse af specialiseringsbegrebets betydning i den socialpolitiske debat

Indhold

Hvad skal der til for at drive specialiserede tilbud på det særlige sociale område og i forhold til specialundervisning? Og hvordan er forudsætningerne for at opretholde en høj grad af specialisering i den nye struktur? Sådan lyder to nøglespørgsmål i den omfattende debat i kølvandet på strukturreformen. Der har imidlertid manglet en nærmere begrebsmæssig definition af, hvad denne specialisering dækker over.

I undersøgelsen forsøges at afdække, hvad "specialisering" betyder i den socialpolitiske diskussion, i den socialpædagogiske teori og i den praksisrelaterede kommunikation.

Formålet er på den ene side at indkredse begrebets betydning i bredden - altså i forhold til den brede skare af organisationer og medarbejdere på området. På den anden side at afklare, hvordan begrebet bruges og dermed bidrage til diskussionen om fagets egenart.

Konklusion

Dokumentanalysen peger på følgende karakteristika for specielt behov, specialiseret tilbud og betingelser for specialiseringens opretholdelse:

• Når man har et specielt behov, kan det betyde, at behovet ikke dækkes i almensystemet eller at behovet er ekstremt – man er fx ikke ”bare” udviklingshæmmet, man er svært udviklingshæmmet.
• Det specialiserede tilbud kan være et tilbud, der kræver en særlig viden. Det kan være et tilbud, der betjener brugere fra flere forskellige kommuner og involverer flere forskellige sektorer og faggrupper. Det specialiserede kan også ligge i, at tilbuddet tager form af en individuel ydelse, der er tilpasset den enkelte.
• Endeligt er der forskellige meninger om, hvornår betingelserne er til stede for at opretholde og udvikle specialisering. Man kan både argumentere for, at det kræver en afgrænset målgruppe, et praksisforankret fagligt miljø, økonomisk stabilitet, volumen – i tilbuddet såvel som i optageområdet, at det kræver en central struktur, mulighed for faglig udvikling igennem netværk, specialviden i forvaltningen og tværkommunalt samarbejde. Samtidig vil holdningerne til spørgsmålene om adskillelse fra almenområdet og muligheden for personalebåren specialisering være afgørende for, om man mener forudsætningerne for at opfylde det specielle behov er til stede.
• Betydningen af ”specialisering” ligger gemt i samspillet mellem disse tre klynger af karakteristika for behov, tilbud og betingelser. Der er dog en vigtig pointe, at ikke alle karakteristika behøver at være til stede samtidig, før man kalder et behov specielt eller et tilbud specialiseret, og at ikke alle betingelser behøver at være opfyldt for at undgå afspecialisering. Heraf følger, at der er mange forskellige måder at forstå ”specialisering” på. Man kan sige, at specialiseringens konkrete sammensætning altid vil være bundet til den konkrete kontekst, og at specialiseringsbegrebet i den forstand er ”flydende”.

Metode

Dokumentationsanalysen er en kvalitativ analyse af forskellige skriftlige materialer. Analysen ser på betydningsdannelse inden for tre partsniveauer: Det udbydende, det udførende og brugerniveauet. Se i øvrigt metode side 8 i rapporten.