Status på det specialiserede sociale område – en survey 2010

Et bud på, hvilken betydning strukturreformen har haft på det specialiserede sociale område

Indhold

Siden 1. januar 2007 har kommunerne haft det entydige myndigheds- og finansieringsansvar for hele det serviceområde, der omfatter mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og udviklingshæmninger, udsatte børn og unge samt mennesker med stofmisbrug, hjemløse og voldsramte kvinder.

Kommunerne har siden overtagelsen af opgaverne klaget over en voldsom udgiftsudvikling, der har været svær at styre. Det har været fremhævet, at en væsentlig årsag hertil er omlægningen til 100 % omkostningsbaseret takstbetaling for pladserne, som kommunerne køber og sælger hos hinanden og hos regionerne.

Blandt Socialpædagogerne var der inden reformen en frygt for, at reformen ville betyde en afspecialisering af det sociale område og at kommunerne ville hjemtage borgerne. Surveyen undersøger derfor spørgsmålene:

• Hvad er årsagerne til de fortsatte takststigninger?
• Sker der en afspecialisering efter strukturreformen?

Konklusion

Undersøgelsen viser klare indikationer på en generel afspecialisering. I sammenhæng hermed er der også tydelige tegn på, at kommunerne i høj grad forsøger at blive mere selvforsynende.

Flere målgrupper tages ind på det enkelte tilbud:

• 1/3 af lederne oplever pres fra hjemkommunen til at tage flere målgrupper ind.
• Tydelige tegn på hjemtagning og øget selvforsyning, særligt – og som forventet – på børne- og ungeområdet.
• Blandt andet har 1/5 af tilbuddene oplevet hjemtagning af deres beboere, og for børne- og ungeområdet er tallet 1/3.
• Knap 1/3 siger, at muligheden for at oppebære ekspertise på små faglige områder er svækket.
• På mere end 40 % af tilbuddene sker der ikke eller kun til dels en konkret individuel vurdering af beboernes behov i forbindelse med tildelingen af ydelser.
• Den individuelle vurdering er ellers et lovkrav (Serviceloven § 88).
• Lederne mener dog generelt set ikke, at udviklingen har medført en dårligere kvalitet for brugerne.

Takster

Undersøgelsen dokumenterer, at taksterne har været

stigende, men også at flere tilbud har sænket taksterne

fra 2009 til 2010. Undersøgelsen giver følgende forklaringer

på stigninger i taksterne:

• Lederne anfører især vanskeligere brugere og administrative udgifter som årsager til stigningerne.
• Kommunerne indregner i stort omfang centrale administrative overhead-omkostninger som en del af institutionsudgifterne via tvungne abonnementsordninger (f.eks. IT og HR). Taksterne stiger altså også som følge af ”decentralisering” af kommunale omkostninger, der ligger ud over den officielle overhead-procentsats til rådhuset.
• Takststigningerne har i højest grad fundet sted hos tilbud, der sælger (mange) pladser til borgere fra andre kommuner.

70 % af lederne oplever, at de i ringe grad eller slet ikke har indflydelse på takstens størrelse.

Metode

Surveyet er tilrettelagt som et elektronisk spørgeskema med i alt 45 spørgsmål.  Målgruppen for surveyet er ledere på tilbud indenfor det specialiserede sociale område. Det er udsendt til 1.672 mailadresser. Se i øvrigt side 17 om undersøgelsens metode.