Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor - Analyserapport 3

I denne analyserapport kan du læse hvilke anbefalinger, Produktivitetskommissionen giver, som skal tilskynde effektivisering og produktivitet i den offentlige sektor.

Indhold

Denne analyserapport er en forlængelse af Produktivitetskommissionens tidligere analyse af produktiviteten i den offentlige sektor. I analyserapporten fremlægges konkrete forslag til, hvordan rammevilkårene i det offentlige kan forbedres, så der i højere grad kan måles, belønnes og styres efter gode resultater for borgerne. Anbefalingerne har form af meget generel karakter, da man er bevidst om, at lokale forhold i den offentlige sektor påvirker hvilke midler, der er bedst til at skabe forbedring i forskellige afdelinger. Desuden påpeges det, at yderligere undersøgelser vil være nødvendigt for at kunne indfri nogle af Produktivitetskommissionens anbefalinger. En hovedpointe i analyserapporten er, at der er behov for yderligere regelforenkling og afbureaukratisering, hvis Danmark for alvor skal kunne effektivisere den offentlige sektor.

Anbefalingerne i analyserapporten er samlet under fem kategorier, som er mulige at læse hver for sig.

Konklusion

Anbefalinger angående ’Fokus på resultater for borgerne’:

Der skal være krav om tydeligt formulerede produktivitetsmål og effektivitetsprocesser, som skal forplantes ned gennem hele systemet.
Målinger og benchmarking af de offentlige institutioner skal vise, om disse krav indfries. Via offentliggørelse af disse målinger vil politiker stå til ansvar for vælgerne, og lederne kan holdes til ansvar for deres resultater af politikerne og offentligheden. For at sikre troværdighed og ensartethed i målingerne bør uafhængige institutioner stå for dem.
Resultatkontrakter mellem fx et departement og en styrelse kan være medvirkende til effektivisering. Dette vil dog kræve, at resultatkontrakterne er baseret på enkle mål, som er muligt at måle.

Anbefalinger angående ’Afbureaukratisering og fleksibel opgaveløsning’:

Udfordringsretten bør udvides til at omfatte alle offentlige institutioner, inklusive de statslige. Alle offentlige institutioner kan dermed få ret til at søge om fritagelse fra regelsæt, dokumentations- og proceskrav og specifikke lovbestemmelser.
Alle regeludstedende instanser og politikere i både stat, region og kommune forpligtes til løbende at afskaffe overflødige regler.
Det bør vurderes, om lovgivningen på visse områder med fordel kan skrives om fra grunden med sigte på en fundamental forenkling.
Parterne på det offentlige arbejdsmarked bør indgå mere rammeprægede overenskomster, så der skabes mulighed for en mere fleksibel opgavetilrettelæggelse på tværs af fagområder.

Anbefalinger angående en ’Tydelig ledelse og motiverede medarbejdere’:

Topledere skal holdes ansvarlig for at sikre god og tydelig ledelse, dette kan blandt andet skabes ved anvendelse af ledelsesevalueringer.
Opkvalificering af ledere skal fortsætte, men der skal være større fokus på kompetenceudvikling angående effektiviserings- og økonomistyring.
Ledere skal have mulighed for at anvende forskellige strategier til at skabe et godt arbejdsmiljø. Medarbejdere motiveres af forskellige forhold, og lederne bør have muligheden for at anvende forskellige motivationsfaktorer mere løn, mere medindflydelse m.m. i forskellige sammenhænge.

Anbefalinger angående ’Økonomisk styring der fremmer effektivitet og samarbejde’:

Kommuner, regioner og ministerier inden for budgetlovens rammer skal fortsat eksperimentere med interne opsparings- og låneordninger, der sikrer, at de enkelte institutioner har mulighed for at foretage omkostningsbesparende og produktivitetsfremmende investeringer.
Udgiftsstyringen i både stat, kommuner og regioner bør indrettes, så der er muligheder for langsigtede planlægning, og at dette kan tænkes ind ved den årlige fastsættelse af et nyt fjerdeår for budgetlovens udgiftslofter.
Budgetloven skal justeres, så sanktioner alene baseres på den aftalte udgiftsramme, og så der er mulighed for en vis overførsel af forbrug mellem årene i situationer, hvor der er betydeligt økonomisk råderum.

Anbefalinger angående ’Administrative og politiske reformer’:

Der er behov for mere viden om, hvorvidt den eksisterende koncernledelsesstruktur mellem departementer og styrelser sikrer et tilstrækkeligt fokus på hensynet til produktivitet og effektivitet.
Der bør igangsættes en kritisk evaluering af de politiske styreformer i kommunerne. Da de nuværende til tider medfører et uklart billede af hvem, som er ansvarlig for hvad.
Det er nødvendigt, at der på alle niveauer i den offentlige sektor skabes klar arbejdsdeling mellem politikere og offentlige ledere.