Uddannelse og innovation – Analyserapport 4

Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har de bedste forudsætninger for at tænke nyt? Dette er omdrejningspunktet i denne rapport.

Indhold

124 mia. kr. brugte det offentlige på uddannelse i 2012. Alligevel:

Bestod 17 % af folkeskolens afgangselever ikke eksamen i dansk eller matematik i 2012.
De 16-24-årige klarer sig dårligt inden for læsning, regning og it-færdigheder i forhold til en lang række andre lande.
Gennemsnitsalderen for dem, som gennemfører en erhvervsuddannelse, er 28 år. Det skyldes blandt andet, at mange tager mere end én ungdomsuddannelse. De unges dobbeltuddannelser koster samfundet 1,4 mia. kr. om året – plus tabte skatteindtægter.
Frafaldet på erhvervsuddannelser er samtidig det største i OECD, og der er mangel på praktikpladser. Derfor søger de unge i stigende grad mod videregående uddannelser.
Desværre er de uddannelser, som er vokset mest de sidste to årtier, dem som udklækker de mindst produktive kandidater. Der dimitteres fx tre gange så mange fra humanistiske uddannelser nu end i 1990. På trods af at dimitterede humanister generelt plages af større arbejdsløshed samt lavere lønninger.
Studier viser, at flere studerende kun modtager 10 timers undervisning om ugen, inklusiv vejledning. Dette gælder ikke kun universitetsstuderende. Lærerstuderende modtog eksempelvis 13 timers undervisning og havde ca. 10 timers forberedelsestid om ugen i 2011. Det er særligt bekymrende, hvis lærerne gennem deres uddannelse ikke opnår tilstrækkelige kompetencer til at ruste den næste generation af folkeskoleelever til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse med et højt fagligt niveau.

Konklusion

Produktivitetskommissionen opfordrer til, at der foretages et gennemgribende eftersyn af hele uddannelsessystemet – fra daginstitutioner til universiteter. I del to af rapporten kan du læse Kommissionens 45 anbefalinger til forbedringer, nogle af de mest centrale anbefalinger er:

Generelt skal der være mere fokus på kvalitet og resultater. Uddannelsessystemet skal levere de resultater, der er ønskværdige i et produktivitetsperspektiv og ikke kun uddanne så mange som muligt.
Uddannelsespolitikken skal i højere grad baseres på konkret viden, herunder kvantitative forskningsresultater. På områder hvor der ikke foreligger entydig evidensbaseret viden om, hvad der sikrer læring i undervisningen, anbefales det, at forskningsindsatsen opprioriteres.
Det bør undersøges, hvordan indsatsen i dagtilbuddene for at stimulere børns læring kan intensiveres. Der kan fx være behov for at opstille klarere målsætninger for, hvad børn skal kunne, når de når skolealderen.
Reformen af læreruddannelsen bør gøres mere vidtgående, og implementeringen bør skærpes betydeligt. Derudover anbefales det, at bachelorer fra universitetsuddannelser kan gennemføre en kandidat med fokus på undervisningskompetencer og på denne måde blive kompetente til at undervise i folkeskolen i de fag, som de har gennemført på bachelorniveau.
Et eftersyn af hvorvidt ungdomsuddannelserne sikrer, at eleverne får de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet samt kan indfri de faglige krav, der stilles på de videregående uddannelser skal iværksættes.
Der er visse problemer omkring taxameterordningen. Den har tilskyndet, at institutionerne har haft interesse i at få så mange elever som muligt og at de består – da de modtager tilskud pr. studerende. Dog har taxametersystemet ikke været med til at sikre kvalitet på uddannelserne. Taxametertilskuddet er nemlig det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej. Det anbefales, at uddannelsesinstitutionerne gives væsentligt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser, der indebærer høj studieintensitet og sikrer dimittenderne gode indtjeningsmuligheder. Det vil kræve en radikal gentænkning af styrings- og finansieringsmodellerne for de videregående uddannelser.
Danmarks studiestøtte er verdens højeste. Hvert år bruger staten 20 mia. kr. på SU. Dette beløb er ca. tre gange så meget pr. studerende som i Sverige. Derudover er uddannelser gratis. Dette medfører, at de studerende ikke tænker over, hvorvidt deres uddannelsesvalg lønner sig. Derfor anbefales det, at studiesøgende gives væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode muligheder for beskæftigelse og høj indkomst.
Derudover er det ikke tydeligt, hvilke uddannelser, der sikrer arbejde, giver den bedste løn m.m. for de unge. Dette skal synliggøres, så de unge kan træffe bevidste valg ud fra et informativt grundlag om anvendelsesværdien af deres uddannelse.
De resultater, uddannelsesinstitutionerne leverer, bør systematisk offentliggøres, så det bliver let for borgerne at vurdere, hvor kvaliteten er høj.

Metode

Produktivitetskommissionen blev nedsat af regeringen i begyndelsen af 2012. Deres opgave er at komme med anbefalinger til, hvordan den danske produktivitet kan styrkes, både i den private og offentlige sektor.