Understøttende undervisning – 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Denne rapport stiller skarpt på ét element af skolereformen fra 2014, nemlig den understøttende undervisning. Den belyser de erfaringer, som skolerne har gjort sig i forhold til denne del, to år efter reformens indførelse.

Indhold

I skoleåret 2015/2016 har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvordan ledere, lærere og pædagoger forstår og arbejder med understøttende undervisning i skolens hverdagspraksis. Denne undersøgelse danner grundlaget for den nærværende rapport. Rapporten henvender sig særligt til skoleledere samt fagprofessionelle. Den er skrevet som et bidrag til skolens igangværende arbejde med at udvikle og kvalificere understøttende undervisning.

Undersøgelsen peger på et behov for en grundlæggende diskussion af, hvad understøttende undervisning skal bruges til på egen skole. Den er en del af EVA’s handleplan for 2016 og bygger primært på cases fra fem skoler.

Rapporten indledes med forord fra EVA’s direktør. Derefter understreges, på bagrund af EVA’s undersøgelse, de vigtigste diskussioner omkring understøttende undervisning og der rejses i den forbindelse fem centrale spørgsmål. Spørgsmålene belyses ét efter ét i rapportens forskellige kapitler.

EVA spørger:

1. Nyt eller velkendt begreb i folkeskolen?
2. Mere af det samme eller noget andet?
3. Selvstændige timer eller en del af fagene?
4. Bringes læreres og pædagogers kompetencer tilstrækkeligt i spil i samarbejdet?
5. Pusterum eller undervisning?

Det helt centrale omdrejningspunkt i disse spørgsmål er, hvordan man på skolerne vil arbejde med at udvikle den gode undervisning samt hvordan understøttende undervisning kan bruges som en relevant ressource i dette arbejde.

Konklusion

Det følgende er et udpluk af nogle pointer, hentet fra rapportens indledende afsnit, hvor de vigtigste diskussioner fremhæves:

• Det er vanskeligt for skoledere, lærere og pædagoger at sætte præcise ord på, hvilke formål der kendetegner den understøttende undervisning, og hvordan den mere konkret kan medvirke til at styrke elevernes læring og trivsel.
• Der er en variation med hensyn til, hvordan lærere og pædagoger konkret arbejder i den understøttende undervisning. Både skolerne imellem og på den enkelte skole.
• Skoleledelsen spiller en væsentlig rolle med hensyn til at skabe et miljø og et samarbejdsrum, der synliggør og italesætter de forskellige kompetencer, der er i spil i forbindelse med samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Nogle elever har svært ved at se formålet med eller udbyttet af de aktiviteter, de deltager i, og derfor oplever de den understøttende undervisning som fritimer, selvom lærerenes eller pædagogernes intentioner er nogle andre. Det er derfor vigtigt, at formålet også synliggøres for eleverne.

Metode

I forbindelse med udvalget af de fem case-skoler, som indgår i undersøgelsen, har EVA udført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af skoleledere.

Spørgeskemaundersøgelsen bruges også til at perspektivere dele af de kvalitative data. Ligeledes er der gennemført observationer og dybdegående interviews på dem fem skoler.