Ledelse med social kapital
Konkurrencen på det internationale marked bliver hårdere og hårdere, og danske virksomheder har i den grad brug for at præstere til det ypperste for at overleve. I konkurrencen for at overleve bliver social kapital et vigtigt konkurrenceparameter.
Indhold
I denne bog fortælles der gennem en række virksomhedscases, hvordan ledere i private og offentlige virksomheder kan fremme virksomhedens sociale kapital. Social kapital udgøres af relationer mellem mennesker. Social kapital handler om, at virksomheden har mulighed for at opnå nogle fordele ved at lade sine medarbejdere samarbejde. Fordele som man ikke kunne have opnået ved at lade medarbejderne arbejde hver for sig. Det handler således om, at der i den enkelte virksomhed skal være en kombination af tillid, retfærdighed og samarbejdsevner blandt medarbejderne. Ved en sådan kombination undgår virksomheden mange små og store konflikter samtidig med, at der sikres en optimal brug af medarbejdernes ressourcer, viden og kompetencer. Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer, samt medarbejdere, som beskæftiger sig med HR, personaleledelse, arbejdsmiljø, kommunikation og projektledelse.