Me.Ku.Le – Medindflydelse, Kultur, Ledelse
Dialog, fælles fremtidsbilleder, tryghed og lederskab er centrale elementer på en arbejdspladsens med høj social kapital
Indhold
Projekt arbejdsglæde, indflydelse og synlighed blev søsat på Socialpædagogernes kongres i 2008, og efterfølgende afsatte hovedbestyrelsen tre millioner kroner til gennemførelse af en række arbejdspladsprojekter.
Interessen var enorm: I alt 126 projektansøgninger, og ud af dem udvalgte styregruppen de 28 projekter, som fik op til 100.000 kroner hver. Projekterne er gennemført i første halvår af 2010.
Fælles kendetegn for alle projekterne er, at de bygger på grundværdier som:
- Anerkendelse
- Åbenhed
- Faglighed
- Engagement
Det er disse fire værdier, der beskrives og er rygraden i "Det gode arbejde".
Formålet med det foreliggende projekt er at:
- afdække, bevare og udvikle en meget høj grad af indflydelse, fleksibilitet, rummelighed, høj faglighed, tydelige værdier og udviklingsparathed
- Formidle til andre, hvordan humor, pædagogiske arbejdsmetoder, intern struktur, visioner, synlighed i forhold til det politiske niveau, personalepleje samt tydelig og tilgængelig ledelse går op i en højere enhed, der placerer Bo & Støttecentret på højde med de 50 bedste arbejdspladser i Danmark.
Konklusion
I afrapporteringen fremgår følgende:
Centrale elementer for arbejdspladsens trivsel er:
- Dialog, fælles fremtidsbilleder, tryghed, visionskraft og lederskab
- Trods store forandringsprocesser kan organisationen udvikle høj social kapital, når der sættes fokus på det bedste fra tidligere og når der hele tiden tænkes i arbejdsmiljøer, værdinormer og høj faglighed
- At der er koncentus om det man siger og det man gør
- At arbejdet med udvikling af arbejdspladsen er en fortløbende proces
I rapporten beskrives 10 anbefalinger:
- Skab mulighed for faglig udvikling
- Tilstræb dialog mellem leder og medarbejder
- Skab fælles og synligt værdigrundlag
- Ledelse skal udvise tillid
- Det er vigtigt med nytænkning og risikovillighed
- Tilstræb fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Tilstræb synlig ledelse
- Giv plads til humor
- Giv plads til faglig og personlig forskellighed
- Skab teamspiret – ejerskab/ansvarsfølelse
Metode
Projektgruppe, temadag, konsulent.