At skulle ville
At motivere handler ofte om at få mennesker til at ville. Det kan både være fordi de skal, eller fordi det anses som fordelagtigt for dem at gøre. I denne bog bliver motivationen derfor reartikuleret som begreb og som teknologi, så vi kritisk kan diskutere motivationsbegreber og –teknologier.
Indhold
”At skulle ville” handler om motivationsarbejde og motivationens tilblivelse og effekter. Bogen er en antologi, der kaster et kritisk blik på motivation, motivationsarbejde, motivationsteknologi ved at undersøge og reartikulere selve begrebets forekomst og anvendelse i praktiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster gennem forskellige teoretiske tilgange.
Samtidig tilbyder bogen perspektiver, der viser, at selvom der er magt, styring, individualisering og ledelse knyttet til motivation og motivering, handler motivationsarbejdets utilsigtede virkninger også om, at praksis aldrig kan forudses, men derimod skal udforskes og analyseres.
Formålet med antologien er derfor også at opløse motivationens positive taget-for-givet-hed og dermed kritisk at kunne diskutere motivationsbegreber og -teknologier og deres utilsigtede effekter.