Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne – sammenfattende rapport

Mange studerende i professionsbacheloruddannelserne oplever vanskeligheder med forholdet mellem teori og praksis, hvilket kan medføre en risiko for, at de frafalder deres uddannelse. Dette brobygningsprojekt undersøger, hvordan professionsuddannelserne kan udvikle relationerne mellem teori og praksis.

Indhold

Denne rapport er en sammenfatning af resultaterne af forskningsprojektet ”Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne”, der er gennemført i perioden 2009-2012. Rapporten har til formål at undersøge, hvori teori-praksis problemerne består, og hvad der kan gøres for at løse eller begrænse dem. Projektet fokuserer på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og diplomingeniør.

Den kvantitative del af projektet bygger på register- og spørgeskemaundersøgelser og har til formål at karakterisere de studerende, deres baggrund, holdninger og vurdering af sammenhæng mellem teori og praksis. Det kvantitative delprojekt har derudover også undersøgt gennemførelsesprocenter på uddannelsessteder inden for de fire fokusprofessioner og har identificeret uddannelsessteder med højere eller lavere gennemførelsesprocenter end forventet, når der er taget højde for de studerendes sociale baggrund, uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring m.v. Det kvalitative delprojekt har gennemført etnologisk feltarbejde på otte uddannelsessteder; et med høj og et med lav gennemførelsesprocent inden for hver af de fire fokusuddannelser. Formålet har været at undersøge, hvordan studerende, undervisere og praktikvejledere oplever teori-praksis før, under og efter den første praktik, hvor frafaldet er størst. Rapporten har videre undersøgt om forskellene i gennemførelsesprocent kan forklares med den måde, hvorpå uddannelsesstedet håndterer teori-praksis udfordringen.

Konklusion

Rapporten viser, at de studerendes forhold til teori-praksis relationerne er præget af, at de allerede tidligt i deres uddannelse har forskellige, men solidt funderede forståelser af og forventninger til teori/praksis-forholdet, men de bliver mødt med samme uddannelse og med samme teori-praksis forståelse fra uddannelsens side. De dominerende teori-praksis forståelser på professionsbacheloruddannelserne er i disse år, at teori skal bruges til at reflektere over praksis, så man får bedre forståelse og åbner nye handlemuligheder, og at teori i form af empiriske forskningsresultater om effekt skal muliggøre en evidensbaseret praksis, men en del studerende har andre forventninger til teori/praksis-forholdet. Nogle forventer først og fremmest metoder og værktøjer til løsning af praktiske problemer. Andre forventer, at teorien først og fremmest skal udvikle dem selv og deres medmenneskelige og relationelle forståelser.

Projektets resultater tyder på, at følgende tre typer af initiativer fremmer oplevelsen hos studerende af en god forbindelse mellem teori og praksis:

• Teori/praksis-forholdet kan udvikles ved, at forståelsen af teori, af praksis og af forholdet mellem dem tematiseres og diskuteres mellem undervisere, studerende og praktikvejledere. Kommunikationen mellem de tre parter kan forbedres, hvis alle parter får teori-praksis begreber at tænke med og bliver bevidste om de øvrige parters og om egne forforståelser og forventninger.
• Forbindelserne mellem teori og praksis kan fremmes ved, at underviserne på professionshøjskolerne har grundigt og aktuelt kendskab til professionens praksis. Derudover kan forbindelserne mellem teori og praksis fremmes ved, at undervisningen fokuserer på de udfordringer, nyuddannede oplever i praksis og ved at inddrage praksiserfaringer i form af cases, analyser af eller eksperimenter med praksis.
• Der kan etableres forskellige former for ”tredje læringsrum” mellem teori og praktik eller andre forbindelser til professionens praksis end praktikken. Eksempler herpå er sundhedsuddannelsernes færdighedslaboratorier, ingeniøruddannelsernes CDIO og læreruddannelsens teaching lab.