Dokumentation i det små - dokumentation af den socialpædagogiske indsats for voksne i sociale tilbud
Pjece om dokumentation som værktøj til udvikling af fagligheden i socialpædagogiske botilbud.
Indhold
I denne pjece kan du læse om, hvordan man på en overkommelig måde kan arbejde med dokumentation i sociale botilbud på en måde, der kan være med til at kvalificere og udvikle den socialpædagogiske indsats for den enkelte borger.
Pjecen indeholder:
- En guide til, hvordan man kan arbejde med dokumentation
- En række anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med måling af sin indsats
- En gennemgang af fire datainformationsmetoder med præsentation af eksempler
Målgruppen for pjecen er ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud for voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (fx misbrug og hjemløshed).
Børn og unge med funktionsnedsættelser og udsatte børn og unge er ikke medtaget i denne pjece. Der er desuden mindre fokus på den form for dokumentation, som handler om lokal ledelsesinformation på forvaltningsniveau, ligesom pjecen ikke beskriver den form for forskningsbaseret dokumentationarbejde, der knytter sig til at evaluere, hvilke pædagogiske metoder, der virker bedre end andre.