Fortællinger fra praksis i socialt arbejde
Det kan godt være svært at koble forskningsviden til den praksis, man som professionel arbejder med. Denne bog formidler praksisviden og gør det muligt at reflektere over egen praksis gennem narrative fortællinger fra andre praktikere.
Indhold
Fortællinger fra praksis i socialt arbejde er et forsøg på at indfange praksisviden gennem narrative fortællinger fra og om praksis. Formålet er blandt andet at læseren reflekterer over sin egen praksis gennem fortællernes praksisfortællinger.
Praksisfortællingerne er komplekse, da de både indeholder det, der optager den fortællende praktiker; emner, der for fortælleren er betydningsfulde; hvad praktikeren inddrager i sine refleksioner samt hvordan praktikerens forståelser af egen praksis udfordres og forandres af viden i forskellige former.
De seks fortællere i bogen har hver forfattet et kapitel. Disse er delt ind under følgende tre temaer:
Del 1: Organisation
- Introduktion: Velfærdssystemets rolle i forhold til borgere
- Den koordinerende myndighedsopgave på rusmiddelområdet
- Den sociale indsats med mennesker i akutbolig
Del 2: Teori
- Introduktion: Socialkonstruktionismen
- Et kor af stemmer – om facilitering af arbejdet i en stemmehørergruppe
- Forstår vi de mennesker, vi forsøger at hjælpe? – Et perspektiv på det opsøgende sociale arbejde
Del 3: Metode
- Introduktion: Behandlingsmetoder i praksis
- Komplekse problemer – fleksibel misbrugsbehandling
- Narrativ tilgang i den rehabiliterende indsats for udsatte psykisk sårbare unge
Fortællerne har forskellige professionelle baggrunde, men har alle det tilfælles, at de arbejder med voksne mennesker med multiple problemstillinger. Hvis man læser hele bogen samlet, giver den en fornemmelse af en fælles social praksis. Kapitlerne kan dog også læses enkeltstående.