Klassisk og moderne pædagogisk teori
I denne antologi gives der et indblik i aktuelle problemstillinger i den danske pædagogik.
Indhold
I antologien beskrives og diskuteres problemstillinger inden for opdragelse, undervisning og uddannelse. Hensigten med bogen er at skabe indsigt i og inspirere til forståelse af pædagogiske problematikker, der ikke lader sig løse, men som alligevel skal håndteres. Bogen er skrevet af førende danske forskere, som hver især har bidraget med artikler, der er opdelt under seks forskellige temaer:
- Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse
- Nationalstat og globalisering
- Fag, viden og undervisning
- Kulturelle og sociale forskelle
- Perspektiver og deres betydning
- Socialt og pædagogisk samspil
Derudover er der i bogen et kapitel med person- og teoriintroduktion, hvor vigtige teoretikere samt centrale pædagogiske teorier kort bliver beskrevet. Bogen kan derfor både anvendes som et opslagsværk, som et redskab til litteratursøgning samt til orientering omkring problemstillinger inden for de seks forskellige temaer.
Bidragsyderne til bogen er: Lars Jakob Muschinsky, Martha Mottelson, Peter Østergaard Andersen, Egon Hedegaard, Jens Bjerg, Birgitte Elle, Jens Engel, Bolette Woldenhawer, Ulla Ambrosius Madsen, Tone Saugstad, John Krejsler, Staf Callewaert, Frans Gregersen, Mette Buchardt, Jesper Holst, Ulf Brinkkjær, Tomas Ellegaard, Jens Holm Madsen, Christian Aabro, Jan Kampmann, Lene S. K. Schmidt, Tine Rask Eriksen, Eva Bertelsen, Gerd Christensen, Jan T. Frederiksen, Allan Westerling, Bent Aage Jørgensen, Trine Øland og Lars Stubbe Teglbjærg.