Kritisk pædagogik for pædagoger
Med udgangspunkt i den kritiske pædagogik giver forfatterne bud på, hvordan man som pædagog kan fremme social retfærdighed for børn og unge.
Indhold
’Kritisk pædagogik for pædagoger’ giver bud på, hvordan pædagoger kan identificere de kulturelle og strukturelle uretfærdigheder i børn og unges liv. De to forfattere giver pædagogen teoretiske begreber og metoder til at udfordre status quo og fremme social retfærdighed for børn og unge i institutionerne, i lokalområdet – og i verden.
Bogen understøtter og giver konkrete anvisninger til, hvordan pædagoger kan kombinere en kritisk pædagogik med engageret aktivisme i samfundet, så de kan bidrage til at mindske den fremmedgørelse, som mange børn og unge oplever i deres liv. Bogen er bygget op om aktuelle dilemmaer i pædagogens hverdag og er relevant og umiddelbart anvendelig både for praktiserende pædagoger og pædagogstuderende.