Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser
Letlæselig mini-antologi om, hvad begrebet læring betyder ud fra forskellige perspektiver.
Indhold
Læringsbegrebet er både aktuelt i forhold til de børn, unge eller voksne, som du som pædagog arbejder med, og i forhold til hvordan du og dine kollegaer lærer på arbejdspladsen samt i forbindelse med efteruddannelse. Læring er ikke kun på dagsordenen i Danmark, men er et felt, som har fået international opmærksomhed.
I denne mini-antologi kan du læse seks af verdens mest aktuelle læringsteoretikeres bud på, hvad begrebet læring dækker over, og hvordan vi som professionelle kan støtte læring hos børn og voksne. Hvad læring betyder, og hvordan læring tilskyndes er der langt fra enighed om, men antologiens forfattere er alle enige om, at læring ikke sker igennem påfyldning, men at det er en aktiv proces, som påvirkes af den kontekst læringen sker i. Antologien har følgende kapitler:
- ”Læringsteoriens elementer – hvordan hænger det hele sammen?” af Knud Illeris
- ”At blive en person i samfundet – hvordan bliver man sig selv?” af Peter Jarvis
- ”Social læringsteori – aktuelle temaer og udfordringer” af Etienne Wenger
- ”Ekspansiv læring – på vej mod en nyformulering af den virksomhedsteoretiske tilgang” af Yrjö Engeström
- ”Transformativ læring – overblik, svar på kritik, nye perspektiver” af Jack Mezirow
- ”’Normale læringsproblemer’ i ungdommen – på baggrund af kulturelle overbevisninger” af Thomas Ziehe