Konsulentbistand i relation til magtanvendelsesudvalget

Afrapportering fra Magtanvendelsesudvalget, nedsat af Social-, Børne- og Integrationsministeriet med henblik på at nedbringe anvendelsen af magt over for børn og unge anbragt i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier.

Indhold

Denne rapport er et led i afklaringen af de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge anbragt i døgntilbud, på opholdssteder og i plejefamilier. Social-, børne- og integrationsministeren har nedsat et udvalg (Magtanvendelsesudvalget), som skal beskrive udfordringerne i relation til brug af magt og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kan udformes. 

Til brug for udvalgets arbejde har Rambøll gennemført en kortlægning af magtanvendelse over for anbragte børn og unge. Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på anbringelsesinstitutioner, en spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier, fokusgrupper med deltagelse af medarbejdere fra anbringelsesinstitutioner og kvalitative interviews med kommunale myndigheder og faglige eksperter på området.

Konklusion

Kortlægningen af omfanget af fysisk magtanvendelse peger på et meget differentieret billede mellem anbringelsesstederne. Omkring halvdelen af døgninstitutionerne angiver, at de månedligt eller oftere fastholder børn/unge, mens det er omkring en fjerdedel for opholdsstederne. Samtidig angiver knap 40 % af opholdsstederne, at de aldrig anvender fysisk magt, mens det tilsvarende tal for døgninstitutioner er 10 %. Plejefamilier er ikke omfattet af reglerne for magtanvendelse, men 12 % angiver, at de månedligt eller oftere fastholder et barn/ung, mens 59 % angiver, at de aldrig fastholder et barn/en ung. Den kvalitative kortlægning peger på, at der ikke er helt enighed på tværs af anbringelsesinstitutioner om, hvornår et indgreb kan karakteriseres som fysisk magtanvendelse.

Langt hovedparten af de fysiske magtanvendelser begrundes med fysiske konflikter med personalet eller andre børn og unge, men også selvskadende adfærd vurderes ofte at være en begrundelse for magtanvendelse. På døgninstitutioner for handicappede børn og unge giver også hygiejnesituationer og medicinering anledning til fysisk magtanvendelse. Omkring 10 % af anbringelsesinstitutionerne har egne skriftlige retningslinjer i forhold til håndteringen af magtanvendelser, mens 40 % angiver, at de ikke har retningslinjer.

Den kvantitative kortlægning viser, at ca. 85 % af anbringelsesinstitutionerne vurderer, at det er let at tolke reglerne om fysisk magtanvendelse i dagligdagen, herunder om man har brugt magtanvendelse over for et barn/en ung, og om magtanvendelsen var berettiget ifølge bekendtgørelsen. Dog har størstedelen af institutionerne svært ved at forstå, hvad der ligger i bekendtgørelsens bestemmelse om, at fysisk magtanvendelse kan begrundes med, at "fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt". Ca. 85 af anbringelsesinstitutionerne svarer, at de oftest begrunder en fysisk magtanvendelse med, at barnet/den unge er til fare for sig selv eller andre. Resultaterne fra den kvalitative del af kortlægningen har vist, at det trods kendskab til bestemmelserne, og disses anvendelser i praksis, opleves som svært at forvalte bestemmelserne særligt i forhold til vurderingen af behovet for omsorg over for barnet set i forhold til barnets bestemmelse. Informanterne oplever jævnligt situationer, hvor de ser det som omsorgsvigt over for barnet at undlade at lave en ulovlig magtanvendelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen opleves således i nogle tilfælde som for snæver og som en form for kollektiv afstraffelse af alle institutioner på grund af enkelte såkaldte "brodne kar".

Rapporten indeholder desuden en række forslag til forbedringer i anvendelsen af magt overfor udsatte børn og unge.

Metode

Kortlægningen er gennemført ud fra en tilgang, hvor en kvantitativ kortlægning af omfanget af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten suppleres af en kvalitativ kortlægning med fokus på at identificere udfordringer og dilemmaer forbundet med indgreb i retten til selvbestemmelse, som anbringelsesstederne oplever i det daglige arbejde.

Inden for hvert tema gives et billede af:

• Udbredelsen af de forskellige typer indgreb i selvbestemmelsesretten
• Udbredelsen af procedurer og principper for brugen af indgreb i selvbestemmelsesretten på forskellige typer anbringelsessteder (døgninstitutioner, opholdssteder, plejefamilier og sikrede institutioner)
• Forskellige anbringelsessteders brug af husregler med snitflader til indgreb i selvbestemmelsesretten
• Dilemmaer, der opleves som de mest væsentlige
• Oplevelser af forskellige dilemmaer på forskellige typer af opholdssteder