Pædagogik og eksistens: om pædagogisk arbejde med psykisk syge
En antologi om pædagogisk arbejde med psykisk syge.
Indhold
Dette er en antologi om pædagogik - ikke om psykiatri eller psykiske sygdomme. Den handler om, hvordan pædagogik kan tænkes og praktiseres i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Det bærende tema i alle kapitler er, hvordan medarbejdere indenfor psykiatrien kan hjælpe, støtte og vejlede mennesker med psykisk sygdom, således at vedkommende - på trods af, eller sammen med - sin psykiske sygdom kan leve en værdig og anstændig tilværelse. Antologiens etik og menneskesyn tager udgangspunkt i humanismen og insisterer på, at alle mennesker, også psykisk syge, er ligeværdige og fuldgyldige medborgere i samfundet, og at de derfor skal hjælpes til at kunne deltage i det sociale- og samfundsmæssige liv. Artiklerne er skrevet af udviklere og forskere, som fremlægger nyere didaktisk viden baseret på empiriske undersøgelser. Der peges på modsætninger og problemstillinger i virkelighedens komplekse felt. Forfatterne repræsenterer forskellige pædagogik- og didaktiksyn og redegør for den aktuelle didaktiske diskurs inden for deres ekspertområde. Forfatterne er Finn Hedegaard Nielsen, Karsten Jensen Møller, Steen Kruse, Jan Jaap Rothuizen, Ole Røge, Esper Sørensen, Torben Østergaard Christensen, Vivian W. Dalgas, Peter Sporleder og Iben Munkgaard Davids. De skriver hver især om følgende emner:
Finn Hedegaard Nielsen
- Pædagogisk arbejde med psykisk syge
Karsten Jensen Møller
- Relationsarbejde med låste døre
Steen Kruse
- Når naturvidenskaben ikke slår til
Jan Jaap Rothuizen
- Forstå det eller ej - en socialpædagogisk tilgang til socialt arbejde med borgere med en psykisk sygdom
Ole Røge
- Fontæne Huset - et anderledes tilbud indenfor socialpsykiatrien
Esper Sørensen
- Fortællingerne i sproget og sproget i fortællingerne
Torben Østergaard Christensen
- Humanisme og neurovidenskab i det pædagogiske arbejde med de svære psykiske lidelser
Vivian W. Dalgas & Peter Sporleder
- At bruge sig selv som menneske - præsten og psykologen
Iben Munkgaard Davids
- Den psykisk syge som medmenneske