Palliativ indsats i den kommunale pleje

I denne undersøgelse kan du blive klogere på den kommunale palliative plejeindsats i Danmark, herunder variationer i indsatsen og mulige forbedringer på området.

Indhold

Kortlægningen belyser den kommunale palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark i perioden 2010-2011. Fokus er således den basale palliative indsats, hvor der indgår mange forskellige fagpersoner herunder fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere med flere.

Formålet med rapporten er at vise tendenser i den kommunale palliative pleje på et generelt og beskrivende niveau, for at skabe viden om den palliative plejeindsats i Danmark, og derned bidrage til grundlaget for perspektiver, prioriteringer og udvikling på området. 

Rapporten er inddelt i 10 kapitler, herunder:

1. Indledning, formål og metode: I dette afsnit belyses undersøgelsens temaer og udvikling af spørgsmål samt undersøgelsens respondenter, svarprocent og repræsentativitet. Herefter bearbejdes de forskellige temaer i undersøgelsen.
2. Faglighed og kompetencer i plejen: Dette tema sætter fokus på de faggrupper, der er til rådighed i den kommunale pleje samt kompetencer inden for den palliative indsats. 
3. Forløb og målgrupper: Ifølge WHO's definition bør den palliative indsats rette sig bredt mod patienter og pårørende, der er ramt af livstruende sygdom. Alligevel viser Dansk Palliativ Database at over 95 pct. af de, der modtager specialiseret palliativ indsats er personer med kræft. 
4. Kontinuitet og koordinering: I dette kapitel kan du læse om to elementer, der er væsentlige for patientens oplevelse af et vellykket forløb, hvilket blandt andet inkluderer en fast personalegruppe i den palliative indsats. 
5. Tværfagligt samarbejde i kommunerne: Afsnittet belyser det tværfaglige samarbejde, som jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er afgørende for et vellykket palliativt forløb. 
6. Samarbejdet med specialiserede palliative enheder: Det påpeges i dette afsnit, at muligheden for at hente støtte hos det specialiserede palliative niveau bør være let og tilgængeligt i den basale palliative indsats. 
7. Pårørende og efterladte: Dette afsnit belyser, hvorvidt de pårørende og efterladte involveres i indsatsen. 
8. Brug af kliniske retningslinjer for den palliative indsats: Der findes i Danmark anbefalinger, retningslinjer og kvalitetsstandarder for den palliative indsats. I dette afsnit belyses det, hvorvidt enhederne gør brug af kliniske retningslinjer. 
9. Evaluering af indsatsen: Dette afsnit belyser i hvor høj grad de enkelte forløb evalueres, da dette kan være med til at optimere den palliative indsats. 
10. Konklusion og diskussion: I dette afsnit diskuteres resultaterne af undersøgelsen. 

 

Konklusion

Kortlægningen viser overordnet set, at der er stor variation i hvorvidt og hvor meget fokus der er på den palliative indsats, samt at der generelt er brug for forbedringer i form af kompetencer, retningslinjer for indsatsen, inddragelse af de pårørende og efterladte samt evaluering af det palliative forløb. Besvarelserne viser blandet andet, at:

• 18 pct. af alle de adspurgte ledere svarer, at det palliative forløb kun forbindes med den terminale fase, hvor livsforlængende behandling ikke længere er relevant.
• 93,5 pct. af lederne angiver, at borgeren med livstruende sygdom altid eller ofte tildeles en primær kontaktperson.
• 48 pct. angiver, at det oftest er en sygeplejerske, der fungerer som tovholder mens 28 pct. eller 131 ledere angiver, at tovholderrollen udfyldes på baggrund af et samarbejde mellem flere faggrupper.
• 35,8 pct. svarer, at der altid eller ved de fleste forløb afholdes et tværfagligt møde mens 9 pct. angiver at dette kun sker sjældent eller få gange.
• Langt de fleste (81,3 pct.) angiver, at de samarbejder med det specialiserede palliative niveau. Dog viser kortlægningen, at der er mange mulige former for samarbejde, der endnu ikke er etableret.
• 41,1 pct. af lederne svarer, at de i deres enhed har kliniske retningslinjer for den palliative indsats. 

Metode

Resultaterne bygger på besvarelser af elektroniske spørgeskemaer fra 467 ledere af plejehjem, hjemmesygepleje og hjemmepleje i 91 af landets 98 kommuner.