Procesfacilitering i praksis
En lærebog om procesfacilitering med nuværende og kommende procesfacilitatorer som målgruppe.
Indhold
I bogen bliver du både præsenteret for det teoretiske afsæt, som procesfacilitering tager afsæt i samt fire praksisberetninger, hvor procesfacilitering bliver brugt som værktøj. De fire praksisberetninger viser den kompleksitet, der er forbundet med at facilitere processer og de valg, fravalg samt overvejelser, der skal til, hvis procesfacilitering skal lykkes.
Du får via bogen bl.a. indblik i: metodevalg, ideer til hvordan du tilrettelægger og afvikler sammenhængende udviklingsprocesser, eksempler på hvordan en opfattelse af verden som social konstruktion kan skabe nye muligheder, overblik over de mest centrale spørgsmål, der rejser sig ved ledelse af processer samt lejlighed til at reflektere over din egen praksis.
Bogen indeholder følgende hovedkapitler:
- Det teoretiske afsæt
- Når nye metoder skal erstatte kendte rutiner
- Fra rådgiver til facilitator
- Når processen kører af sporet – og hvordan den kommer tilbage
- De små processer med den store virkning