Professionelle samtaler og empatiske relationer
I arbejdet med mennesker er det vigtigt at kunne kommunikere med omtanke og bevidst nærvær. Bogen klæder studerende på til at kunne påtage sig det ansvar der følger med rollen som professionel samtalepartner.
Indhold
Bogen henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer og handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær.
Målet med bogen er at klæde studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner.
Idet socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger, er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige.
I den første del af bogen er fokus rettet mod forskellige samtalepraksisser heriblandt digitale, professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det tydeliggøres også i et kapitel, der handler om samarbejdet med borgeren, og hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv.
I bogens sidste del vises det blandt andet ved hjælp af forskellige cases og hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.