Psykologi og socialt arbejde
Helt uden at tænke over det, går vi alle sammen rundt og bruger vores psykologiske indsigt hver dag, og den psykologiske indsigt er vigtig i socialt arbejde. Denne bog er et teoretisk supplement til den indsigt, som socialarbejdere kan benytte i hverdagen til at forstå, udvikle og handle i socialt arbejde.
Indhold
’Psykologi og socialt arbejde’ er en introduktionsbog til nogle af de psykologiske teorier og perspektiver, som er nyttige i en socialarbejders hverdag. Forfatterne benytter sig også af cases og eksempler til aktivt at kæde teori og praksis sammen og gøre noget ellers teoretisk tungt mere hverdagsnært for læseren. Bogen vender både blikket indad og ser på, hvordan socialarbejdere kan bruge psykologisk viden i deres arbejde, men den rækker også ud mod samarbejde med andre professioner.
Bogen omhandler blandt andet følgende emner:
- Socialisering
- Hjerneprocesser
- Tilknytning
- Motivation
- Læring
- Mentalisering
- Sorg og krise
- Relationer
- Mennesker og organisationer
- Selvets udvikling
- Kulturmøder
Bogen henvender sig både til studerende og socialarbejdere, der gerne vil stifte bekendtskab med væsentlige temaer og områder i den del af psykologien, der er relevant for det sociale arbejde.