Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde
Praksisnære problemstillinger og kritiske tilgange er centrum i denne antologi til de pædagogstuderende.
Indhold
I denne bog behandler forfatterne udvalgte dele af de samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle rammer for det pædagogiske arbejde.
- Hvem definerer og værner om kvaliteten i det pædagogiske arbejde?
- Hvordan kommer ulighed i sundhed til udtryk i dagens Danmark?
- Hvad skal man være opmærksom på i forhold til henholdsvis skjult og åben magtudøvelse som pædagog?
- Hvorfor er køn og ligestilling vigtige temaer i det pædagogiske arbejde?
Disse fire spørgsmål – og mange flere – bliver diskuteret i Samfundsfaglige facetter i det pædagogiske arbejde. Der bliver ikke nødvendigvis givet entydige svar på de mange væsentlige temaer, for bogens formål er netop at være beskrivende, analytisk og kritisk diskuterende fremfor normativ og handleanvisende.
Bogens kapitler handler om:
- Dansk velfærdshistorie
- Professionalisering
- Den pædagogiske opgave mellem kontrol og autonomi
- Ulighed kulturhistorisk og i sundhed
- Magt og myndighed
- Køn og ligestilling
- Den flerkulturelle hverdag
- Regler, rutiner og ritualer i institutionen
- Tværprofessionelt samarbejde
- Netværksdannelse og social kapital