Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv

Hvilke motiver ligger til grund for unges overvejelser om ungdomsuddannelse? I denne rapport kan du bl.a. læse mere om, hvordan elever i udskolingen oplever de uddannelsesvalg, de står overfor samt hvordan forskellige vejledningsformer kan være med til at støtte de unge i denne proces.

Indhold

De valg, eleverne står overfor i udskolingen, kan være afgørende for fremtidige karrieremuligheder og livsbaner. Mange unge oplever derfor et stort pres og usikkerhed i forhold til det at skulle vælge "den rigtige" uddannelse. De unges valg om uddannelse og fremtidige planer er spændt ud mellem mange samfundsmæssige krav og forventninger, hvor de "unge skal balancere og håndtere et paradoks mellem planlægning og usikkerhed, når de vælger uddannelse og karriere".

I 2013 igangsatte Region Hovedstaden udviklingsprojektet Fremtidens Valg og Vejledning for at afprøve og udvikle forskellige vejledningsformer og -aktiviteter for elever i udskolingen, der skal træffe valg om ungdomsuddannelse. Formålet hermed var at skabe et bedre grundlag for, at eleverne kunne træffe et uddannelsesvalg. Center for Ungdomsforskning har fulgt udviklingsprojektet gennem følgeforskning de seneste år. Denne rapport udgør følgeforskningens hovedkonklusioner og fremadrettede opmærksomhedspunkter.

Rapporten er bygget op som følger:

Første del af rapporten indledes med en kort introduktion til den valgsituation, de unge står i herunder den samfundsmæssige kontekst.
Dernæst beskrives de centrale konklusioner og opmærksomhedspunkter i forbindelse med de unges oplevelser af bl.a. karrierevejledningen og valgsituationen.
Analysens første del sætter fokus på følgeforskningens spørgsmål om de unges uddannelsesvalg og valgprocesser. Afsnittet beskriver bl.a., hvilke tanker de unge gør sig om deres fremtidige arbejds- og voksenliv. Citater fra de unge gør afsnittet levende og giver et unikt indblik i de unges forestillinger, selvforståelse og motiver.
Analysens anden del belyser følgeforskningens spørgsmål om, hvilken betydning vejledningsforsøgene har for de involverede elevers forudsætninger for at træffe valg af ungdomsuddannelse bl.a. vejledningsaktiviteternes betydning.
Slutteligt beskrives metodeovervejelser, hvor der bl.a. argumenteres for, hvorfor der er lagt særligt vægt på de kvalitative metoder.

Konklusion

Rapporten har otte overordnede konklusioner, som uddybes med tilhørende opmærksomhedpunkter:

De unge oplever uddannelse som forudsætning for et godt job og liv. Der er meget tvivl og bekymring forbundet hermed. Fokus på uddannelse som kvalificering til arbejdsmarkedet samt en øget præstations- og hastighedsorientering gør, at de unges valgmotiver bliver af mere strategisk karakter. De unge flytter fokus fra uddannelsesprocessen (faglig interesse, trivsel og læring) til langsigtede mål.
Fagligt stærke elever har større kendskab til uddannelsesmulighederne end fagligt svage elever, selvom de har deltaget i de samme vejledningsaktiviteter. Et opmærksomhedspunkt er derfor, at informationsstrøm ikke nødvendigvis bliver til viden hos eleverne.
Størstedelen af de unge orienterer sig mod STX, hvilket de begrunder i, at dette valg åbner op for mange muligheder. Et opmærksomhedspunkt er bl.a. at mange unge giver udtryk for, at de mangler erfaringer med håndværk og andre praktisk-musiske fag, hvilket kunne være med til, at de fik øje på en erhvervsuddannelse, der kunne være en mulighed for dem.
Der er enighed mellem de unge og forældrene om, at det er de unge selv, der skal træffe uddannelsesvalget. Alligevel har forældrenes mening stor betydning for mange af de unge. Mange af forældrene føler sig dog ikke klædt på til vejledningsopgaven. De efterspørger derfor mere viden om uddannelsessystemet samt mulighed for at deltage i vejledningsaktiviteter. Særligt forældre, der er født i et andet land end Danmark, er ekstra engagerede i deres børns uddannelsesvalg, da det anses som en mulighed for social mobilitet.
De unges forestillinger om job er primært inspirerede af personligt netværk og medierne. Mødet med konkrete fagpersoner kan derfor inspirere de unge i valgprocessen. De unge mener, at interesse for erhvervet er vigtigt, men løn og variation i jobbet er også væsentligt for deres overvejelser om uddannelsesvalg.
Uddannelsessamarbejde skaber gode muligheder for at understøtte elevernes valgkompetencer herunder mulighedsbevidsthed, overgangskompetence og selvindsigt. Der skal derfor sikres kontinuitet og sammenhæng i forløbene.
Gruppevejledning varetages af måde vejledere og lærere, men det er væsentligt, at lærerne klædes fagligt på til at varetage vejledningsfaglige opgaver. Gruppevejledningen kan bl.a. skabe et refleksionsrum, hvor de unge kan dele tvivl og usikkerhed knyttet til valgsituationen og håndtering af dette.
En kobling mellem folkeskolens fag og virksomhedsforløb kan styrke elevernes opfattelse af, at det, de lærer i skolen, kan bruges i arbejdsmæssig sammenhæng. Ligeledes hvor eleverne gennem virksomhedsforløb får indblik i arbejdslivet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan store eller små virksomheder giver eleverne forskellige muligheder for at møde forskellige jobfunktioner.

Metode

Rapporten bygger på kvantitativt såvel som kvalitativt datamateriale.

Det kvantitative materiale består af en spørgeskemaundersøgelse gennemført på 15 skoler blandt 8. og 9. klasser, hvor i alt 1.367 elever deltog.

Det kvalitative materiale består af interviews med elever, lærere, vejledere og forældre. Derudover er der foretaget observationer af vejledningsaktiviteter samt elevproducerede skriftlige essays, som giver indblik i, hvorfor de unge vælger, vurderer og mener det, de gør.