Udsat for evidens – en antologi om evidensbølgens indtog på området for socialt udsatte
Denne bog er en antologi om videns- og evidensbaseret socialt arbejde. Antologien henvender sig til studerende, praktikere og ledere på området for socialt udsatte samt til politiske beslutningstagere og andre, som kommer i berøring med tidens krav om evidensbaseret socialt arbejde.
Indhold
Antologien ”Udsat for evidens” er udgivet af Rådet for socialt udsatte med det formål at igangsætte en diskussion om konsekvenserne af evidensens indtog på området – både positive og negative.
Antologien er delt op i to dele:
Del 1:
- ”Vidensbaseret socialt arbejde i forhold til socialt udsatte borgere” af Morten Ejrnæs, Sociolog og lektor
- ”Evidensbaseret politikudvikling – brudflader mellem ekspertisefelter” af Nina Holm Vohnsen, antropolog og adjunkt
- ”Relationernes betydning” af Birgit Kirkebæk, dr. pæd. og tidligere professor og lektor
Forfatterne til ovenstående kapitler diskuterer, hvordan evidensparadigmet kan anvendes på det sociale område, samt hvilke faldgruber der er. De tre perspektiver udgør: Evidensparadigmet i forhold til henholdsvis vidensproduktion/forskning; politikudvikling og til sidst relationsarbejdet i indsatsen over for socialt udsatte grupper.
Del 2:
- ”Det fælles ansvar II – De socialpolitiske ambitioners storhed og fald” af Lasse Wamsler, journalist
- ”Hjemløsestrategien – Evidens, penge, fokus og metode” af Sven Johannesen, journalist
- ”Exit prostitution – Når målet er at finde midlerne” af Sune Gudmundsson, journalist
Journalisterne, der er forfattere til ovenstående kapitler udgør journalistbureauet TANK, der blandt andet dækker det socialpolitiske område i Danmark.