Undersøgelse af indsatser for og udvikling hos elever, der har vanskeligheder i skolestarten

Skolestart er noget, børn og forældre glæder sig til, men det er ikke lige let for alle børn at starte i skolen. Undersøgelser viser nemlig, at der er en stor del af børnene, som ikke trives i skolen og har større eller mindre problemer, når de starter i skolen.

Indhold

Denne undersøgelse har til formål at undersøge børns trivsel og eventuelle vanskeligheder i skolestarten, hvilke indsatser dagtilbud, skoler og SFO sætter i værk over for elever med vanskeligheder, samt hvilken betydning indsatserne har for elevernes trivsel, læring og udvikling i 0. og 1. klasse. Undersøgelsen er opdelt i tre delundersøgelser:

1) Den første delundersøgelse omhandler dagtilbuddenes skoleparathedsarbejde. Denne delundersøgelse afdækker altså indsatser i forhold til forberedelse af eleverne til skoletiden i de udvalgte børns dagtilbud. Det gælder dagtilbuddenes pædagogiske rammer, og hvilke særlige indsatser dagtilbuddene har for at hjælpe eleverne til skoletiden. Det undersøges i denne forbindelse, hvilken kommunikation der har været mellem dagtilbud og skoler samt SFO forud for skolestart. Det vurderes også, hvor stor en andel af børnene i dagtilbuddene, der er vurderet til at have vanskeligheder i skolestarten.

2) Anden delundersøgelse omhandler, hvor stor en andel af eleverne der har vanskeligheder i skolestarten, samt hvilke typer af vanskeligheder, det drejer sig om. Det undersøges, om eleverne er glade for og trives med at gå i skole, om de har sociale eller psykiske vanskeligheder, om de deltager konstruktivt i undervisningen, herunder om de har koncentrationsvanskeligheder eller andre former for vanskeligheder, om de har en eller flere indlæringsvanskeligheder, og om de har et tilfredsstillende læringsudbytte - som minimum i dansk og matematik.

3) Tredje delundersøgelse undersøger, hvilke indsatser der generelt har til formål at styrke elevernes læring, trivsel og udvikling i skolestarten både i skoletiden og i SFO’en, samt hvilke indsatser der gennemføres i forhold til enkelte elever, der har vanskeligheder i skolestarten.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

Langt de fleste forældre (99-97 %) oplever, at deres børn både i 0. klasse og i 1. klasse er motiverede for at lære, er glade for at gå i skole, deltager aktivt i undervisningen og har gode venner i klassen. Ifølge forældrene er det altså kun et par procent af børnene, der direkte mistrives.
De deltagende 120 daginstitutioner vurderer, at der kun er tale om ganske få børn, nemlig 197 børn, som institutionerne forventer vil kunne få vanskeligheder i skolestarten. Det drejer sig især om børn, der er ukoncentrerede, børn med store socioemotionelle problemer, børn med alvorlige adfærdsvanskeligheder samt børn med alvorlige indlæringsvanskeligheder.
Flere timer med en andetsprogslærer i 0.klasse kan have betydning for de tosprogede elever i klassen og de sprogligt svage elever med etnisk dansk baggrund. Indsatsen med en andetsproglærer kan blandt andet have positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte.
Det har en positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når skole og SFO samarbejder om at styrke elvernes læringsparathed.
Det har en positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når skolen arbejder med bestemte pædagogiske og læringsmæssige tilgange i undervisningen.
Det har en positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når der er flere timer med børnehaveklasseassistent i 0. klasse.
Det har positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når der i undervisningen sker gruppeinddeling af eleverne ved, at de fagligt svageste og de fagligt stærkeste elever indgår i et fælles gruppesamarbejde.
Det har en positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når skolen gennemfører særligt rådgivende samtaler med forældre til elever med vanskeligheder.
Det har en positiv virkning på elevernes koncentration, indlæringsevne og læringsbytte, når skolen etablerer legegrupper for eleverne uden for skoletiden.

Metode

I undersøgelsen indgår lidt over 2.000 elever, 120 daginstitutioner, 100 skoler og 87 SFO’er. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser besvaret af elevernes forældre, daginstitutioner, skoler og SFO samt på registeranalyser af de samlede data.