Asylansøgere i Danmark

Formålet med denne undersøgelse har været at finde ud af, hvor mange asylansøgere, som har været udsat for tortur, har svære krigstraumer eller tilsvarende traumatisering - når de ankommer til Sandholmlejren.

Indhold

Antallet af asylansøgere, som ankommer til Danmark, er dalet støt gennem en årrække. Aktuelt ankommer cirka 2.000 asylansøgere årligt. I projektperioden ankom 720 asylansøgere til Danmark, og 142 af dem har deltaget i denne undersøgelse. De deltagende asylansøgere kommer fra 33 forskellige lande, primært Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Tjetjenien. Deres gennemsnitsalder på undersøgelsestidspunktet var 32 år. 17 % havde fem års skolegang, 41 % havde fem-ti års skolegang og 42 % havde mere end ti års skolegang. 44 % var gift, 48 % var ugifte og 7 % var fraskilt eller enke/enkemand. De har alle fået foretaget en helbredsundersøgelse af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe. Uledsagede børn under 18 år er dog ikke inddraget i undersøgelsen, og ledsagede børn under 18 år er blevet undersøgt i samvær med deres forældre.

Konklusion

• 45 % angav, at de havde været udsat for tortur. Heraf var 14 % kvinder og 86 % mænd (omtalt som torturoverlevere).
• Blandt torturoverleverne havde 31 % været udsat for tortur det år, de ankom til Danmark. 36 % i perioden 2002-2006, 22 % før år 2002 og hos 11 % var årstallet for tortur ikke oplyst.
• 44 % af alle undersøgte asylansøgere havde været fængslet/tilbageholdt inden indrejse til Danmark. 59 % havde vidnet krig/borgerkrig, og 68 % havde oplevet forfølgelse.
• Hos 81 % af torturoverleverne blev det af den undersøgende læge vurderet, at der var overensstemmelse mellem torturhistorien, symptomer og objektive fund. Hos 13 % af torturoverleverne blev det vurderet, at der var delvis overensstemmelse, og hos 5 % af torturoverleverne blev det vurderet, at der ikke var overensstemmelse mellem torturhistorien, symptomer og objektive fund.
• Blandt torturoverleverne havde 91 % været udsat for usystematiske slag og spark. 88 % havde været udsat for trusler mod sig selv og familie. Ligeledes havde 88 % været udsat for nedværdigende/ydmygende behandling. 65 % havde været i isolation, og 63 % havde været vidne til tortur mod andre personer.
• Torturoverleverne kom hyppigst fra Afghanistan, Iran, Syrien og Tjetjenien.
• Torturoverlevernes uddannelsesniveauer og civilstatus fordelte sig på samme måde som for resten af den undersøgte gruppe af asylansøgere.

Generelle helbred:

• 32 % af alle undersøgte asylansøgere havde før ankomst til Danmark, og uden relation til eventuel tortur, haft helbredsmæssige problemer, primært i form af sygdomme i arme/ben/ryg, hjerte-kar-sygdomme og mave-tarm-sygdomme.
• De fysiske symptomer ved ankomst til Danmark var cirka dobbelt så hyppigt forekommende blandt torturoverleverne end blandt ikke-torturerede asylansøgere. Blandt de fysiske symptomer optrådte hovedpine og smerter i arme, ben, ryg og nakke ofte.
• De psykiske symptomer var cirka 2-3 gange så hyppigt forekommende hos asylansøgere, som havde været udsat for tortur. Det var tilbagevendende genoplevelser af traumerne, ubehag ved omstændigheder, der minder om traumerne, samt mareridt og søvnbesvær, der dominerede de psykiske symptomer blandt torturoverleverne.
• 34 % alle undersøgte asylansøgere opfyldte kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion. Blandt torturoverleverne opfyldte 63 % kriterierne for posttraumatisk belastningssyndrom.
• 6 % af de undersøgte asylansøgere var i behandling med psykofarmaka. Blandt torturoverleverne fik 11 % psykofarmaka mod 3 % i gruppen af asylansøgere, som ikke havde været udsat for tortur.
• 20 % af de undersøgte asylansøgere var i behandling med smertestillende medicin. Blandt torturoverleverne fik 28 % smertestillende medicin mod 14 % i gruppen af asylansøgere, som ikke havde været udsat for tortur.
• Én person, som havde været udsat for tortur, havde et misbrug af alkohol. Ingen andre af de undersøgte asylansøgere angav at have et misbrug.