Benchmarking- og effektivitetsanalyse på integrationsområdet

I denne rapport kan du læse om effekten af kommunernes integrationsprogrammer i forhold til de udgifter, der bruges på dem.

Indhold

Denne rapport er en del af en række value for money-analyser, som KORA foretager på centrale kommunale og regionale serviceområder. I denne rapport præsenteres analysen på integrationsområdet, hvor fokus er på sammenhængen mellem de kommunale udgifter til integrationsprogrammet og graden af integrationssucces. Integrationssucces vurderes ud fra antallet af personer under integrationsprogrammet, der er i beskæftigelse.

Analysen er delt i tre kapitler:

• Benchmarkinganalyse af kommunernes integrationssucces
• Kommunernes udgifter til personer under integrationsprogrammet
• Effektivitetsanalyse af kommunernes integrationssucces

Rapporten beskæftiger sig ikke med, hvilke indsatser og strategier, der bedst bidrager til at få personer under integrationsprogrammet i beskæftigelse. Derimod er formålet at identificere, hvilke kommuner, der opnår størst succes og om dette hænger sammen med de ressourcer, der bruges på integrationsprogrammet.

Konklusion

Benchmarkinganalysen viser, at der kommunerne imellem er stor forskel på beskæftigelsesraten samt hvor lang tid der går fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse. I gennemsnit tager dette 123 uger.

I forhold til udgifter, bruger kommunerne fra 43.000 til 147.000 kroner pr. person i 2015. Analysen viser, at dette især afhænger af de nytilkomnes karakteristika. For eksempel viser analysen, at udgifterne falder, hvis mange af de nytilkomne er fra Syd- eller Mellemamerika, hvorimod udgifterne stiger, når en større andel af personerne under integrationsprogrammet er flygtninge.

Analysen viser, at der er en svag sammenhæng mellem kommunernes udgifter og integrationssucces. Dette kan dog hænge sammen med metodiske årsager samt at det er muligt, at udgifterne under integrationsprogrammet er målrettet andre succeskriterier end beskæftigelse.

Samlet peger analysen på, at der er kommuner, som får signifikant mere beskæftigelsessucces ud af deres ressourceforbrug til integrationsprogrammet end andre kommuner, men da det er svært at måle beskæftigelsessuccesen, kan rapporten ikke sige noget sikkert om dette forhold. En sådan vurdering ville ifølge rapporten kræve andre og bedre analysemetoder.

Metode

Undersøgelsen bygger på et registerdatasæt, der blev dannet i forbindelse med en benchmarkinganalyse af kommunernes integrationssucces i 2008-2014. Dette registerdatasæt er udvidet til også at inkludere 2015. I undersøgelsen indgår 92 af landets 98 kommuner.