Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere – En oversigt over danske og internationale kvantitative studier
Denne rapport sammenfatter viden om hvilke indsatser eller redskaber, der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse eller uddannelse.
Indhold
Denne rapport sammenfatter eksisterende viden omkring uddannelses- og beskæftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere, der er på indkomsterstattende ydelser, men som ikke er uden for arbejdsmarkedet eller selvforsørgende. Rapporten har som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser:
- Indsatser specifikt målrettet indvandrere såsom integrationsprogrammer og sprogundervisning
- Generel aktiv beskæftigelsespolitik indsats
- Andre generelle indsatser fx løntilskud, undervisning og jobsøgning
Konklusion
Rapporten konkluderer, at der er stærk evidens for, at løntilskud i den private sektor har en positiv effekt, det vil sige at der sker en reduktion i tiden i ledighed med op til 24 uger. Dog har løntilskudslignede indsatser i den offentlige sektor samlet set små effekter. I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begrænset til, at der kan konkluderes noget entydigt om virkningen. De eksisterende resultatser viser, at hverken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker. Et svensk forsøg giver dog evidens for, at en bedre koordineret tilrettelæggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter på beskæftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandre.