Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger
Hvordan modtages nyankomne udlændinge og flygtninge i kommunerne og hvordan kan integrationsindsatsen forbedres? Det kan du blive klogere på i denne evaluering, som sætter fokus på kommunernes brug af integrationskontrakter og helbredsundersøgelser.
Indhold
Evalueringen omhandler 83 kommuners brug af integrationskontrakter og helbredsundersøgelser. Integrationskontrakten beskriver udlændingens mål for beskæftigelse eller uddannelse, hvilket er en central del af den overordnede integrationsplan. Der er et krav om, at integrationskontrakten skal foretages senest 1 måned efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret. Den helbredsmæssige vurdering har til formål at afdække fysiske og psykiske helbredsproblemer, hvilket ligeledes indgår som et centralt element i planlægningen af den kommunale integrationsindsats. Vurderingen skal foretages så hurtigt som muligt, dog senest efter 3 måneder.
Rapporten er bygget op på følgende vis:
- Først introduceres evalueringens indsamlingsmetode.
- Dernæst gives et resumé, herunder en kort sammenfatning af evalueringens resultater samt ledernes/praktikernes forslag til forbedringer.
- I første hovedafsnit belyses kommunernes brug af integrationskontrakten.
- I andet hovedafsnit belyses kommunernes brug af helbredsmæssige vurderinger.
- I bilagsmaterialet kan du få en uddybende beskrivelse af baggrunden for evalueringen herunder evalueringsmetoderne.
Evalueringen er relevant læsning for alle med interesse for nyankomne flygtninge, som gerne vil have viden om, hvilke udfordringer ledere/praktikere oplever i de danske kommuner i forhold til integrationskontrakter og helbredsundersøgelser, hvorvidt krav og frister overholdes, samt forslag til forbedringer.
Konklusion
Evalueringens resultater omkring henholdsvis integrationskontrakter og helbredsundersøgelser viser blandt andet, at:
- Integrationskontrakter: Hovedparten af kommunerne udarbejder integrationskontrakten senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for integrationsindsatsen. Dog oplyser 72 pct. af lederne og 68 pct. af praktikerne, at de ikke opnår opfølgningskontrakterne til tiden.
- Evalueringen præsenterer også forbedringer til integrationskontrakten. Blandt andet, at der bør udarbejdes materiale på flere sprog, der giver information om integrationskontrakten til personer med anden etnisk baggrund end dansk.
- Helbredsmæssige vurderinger: Hovedparten af de nyankomne flygtninge samt familiesammenførte tilbydes en helbredsundersøgelse inden for de første 3 måneder. Dog er det ikke alle aktører, der inddrager den helbredsmæssige vurdering i integrationsplanens udredningsdel. 30 pct. af lederne mener, at de helbredsmæssige vurderinger i ’høj grad’ eller ’meget høj grad’ skaber værdi i forhold til tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen. Omvendt er der 29 pct. af lederne der mener, at de helbredsmæssige vurderinger kun i mindre grad er værdifulde for integrationsindsatsen.
- Indsatser, der kan forbedre kvaliteten og brugen af de helbredsmæssige vurderinger indebærer blandt andet, at de kommunale sagsbehandlere skal blive bedre til at rådgive personer med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til de helbredsmæssige vurderinger, så de møder op og er mere forberedte.
- Desuden påpeges det, at de helbredsmæssige vurderinger skal styrkes, så både somatiske og psykosociale forhold bliver afdækket – både når det gælder forældre og børn.
Metode
Resultater i evalueringen bygger på:
- En spørgeskemaundersøgelse, som omfatter 83 kommuner, hvor enten ledere eller praktikere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.
- Derudover har LG Insight gennemført 7 fokusgruppeinterview med kommunale sagsbehandlere med flere, som har erfaring med at arbejde med integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger.
- Individuelle interviews med 4 praktiserende læger om brugen af helbredsmæssige vurderinger.
- I 5 udvalgte kommuner har LG Insight desuden gennemført journalanalyser af 100 integrationskontrakter og 100 helbredsmæssige vurderinger.