Familier på integrationsydelse

Oplever flygtninge såvel fysiske som psykiske afsagn af den integrationsydelse, der blev indført i Danmark d. 1. september 2015?

Indhold

Den 1. september 2015 blev integrationsydelsen indført i Danmark. Ydelsen gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år. Således er det primært nytilkomne flygtninge, der modtager ydelsen. Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet om ydelsens konsekvenser været debatteret i medierne, og der er blevet spurgt til de afsavn, voksne og børn lider som konsekvens af den lave ydelse. I denne rapport undersøger vi, hvilke konsekvenser det kan have at være på integrationsydelse, for bedre at kunne vurdere, om Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser på dette område.

Undersøgelsen består dels af en juridisk analyse, dels af en kvalitativ undersøgelse med interviews af 22 flygtninge på integrationsydelse, primært familier, og otte interviews med integrationskonsulenter i to kommuner, der har berøring med familierne, og dels en række økonomiske beregninger af forskellige familiesammensætningers økonomi på integrationsydelse

Konklusion

Interviewene med familier på integrationsydelse viser, at familiernes økonomiske omstændigheder medfører materielle såvel som sociale afsavn. I nogle familier er der tale om helt basale afsavn i form af f.eks. utilstrækkelig mad eller tøj. Herudover oplever familierne udfordringer i forhold til at dække udgifter til bl.a. transport, skoleudstyr og medicin. Familiernes økonomi medfører endvidere problemer i forhold til familiernes boligforhold. Familiernes økonomiske omstændigheder medfører en række sociale afsavn i form af begrænsede muligheder for at tage del i aktiviteter uden for hjemmet såsom fritidsaktiviteter og aktiviteter i skoleregi. Der ses altså på baggrund af forskningen en sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og social eksklusion.

Interviewene viser, at familierne forsøger at tilpasse sig de lave ydelser ved at begrænse deres udgifter på en række måder.

Ifølge grundloven skal staten sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig selv. I undersøgelsen bliver det konkluderet, at det formodes, at der i Danmark lever personer, der ikke kan forsørge sig selv og deres familie, og som ikke modtager den offentlige hjælp, der er nødvendig for uden yderligere privat hjælp at kunne leve på et eksistensminimum.

På baggrund af rapportens analyser er der blevet udarbejdet tre anbefalinger:

- Sikring af eksistensminimum for børnefamilier.

- Økonomisk tilskud til sygebehandling.

- Sikring af adgang til tilstrækkeligt billige boliger.

Metode

For at få et billede af de sociale og økonomiske forhold for flygtningefamilier på integrationsydelse er der anvendt semistrukturerede interviews. Derudover er der foretaget en juridisk analyse og anvendt en række økonomiberegninger til at belyse emnet.