IPS til flygtninge med traumerelaterede symptomer
Mange nyankomne flygtninge lider af traumerelaterede symptomer og psykiske lidelser. IPS som er en beskæftigelsesmodel, der tidligere vist sig at have positive effekter for personer med svære sindslidelser, menes at være nyttig i forhold til flygtninge.
Indhold
Nyankomne flygtninge i Danmark har en lav beskæftigelsesfrekvens, og kun 22 pct. af flygtninge og nyankomne er i beskæftigelse efter at have været i Danmark i 3 år. Det antages, at 30-45 pct. af alle flygtninge, der ankommer til Danmark, lider af traumerelaterede psykiske lidelser, og for denne gruppe er beskæftigelsesgraden yderligere begrænset. IPS som står for Individual, placement and support har tidligere vist at have positive effekter for beskæftigelsen for personer med svære sindslidelser.
Dette notat præsenterer et estimat for det forventede økonomiske udbytte af at implementere en tilpasset version af IPS for nyankomne flygtninge med traumerelaterede psykiske symptomer. I notatet bliver der gjort rede for, hvilke omkostninger, besparelser og gevinster, vi forventer, at indsatsen vil resultere i.
Da IPS endnu ikke er blevet afprøvet overfor den specifikke målgruppe, som er i fokus for dette beregningsnotat, baseres beregningerne på resultater fra forskningslitteraturen for lignende målgrupper.
Konklusion
Tidligere forskning har vist, at IPS er effektiv til at få borgere langt fra arbejdsmarkedet i beskæftigelse. I dette notat er de økonomiske resultater af at implementere IPS overfor en ny målgruppe – nemlig nyankomne flygtninge og familiesammenførte med traumerelaterede symptomer blevet undersøgt. Da indsatsen ikke har været implementeret overfor målgruppen tidligere, og da det ikke er muligt at identificere målgruppen i registerdata, er dette notat baseret på konservative antagelser på baggrund af den tidligere forskningslitteratur.
Notatet viser, at selvom IPS er dyrere pr. borger og måned end den sædvanlige beskæftigelses-indsats, er den mere økonomisk fordelagtig end den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Grunden er, at borgere, der deltager i IPS, i højere grad kommer i beskæftigelse, end borgere, der deltager i den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Vores beregninger på baggrund af et hypotetisk scenario baseret på forskningslitteraturen viser, at den sædvanlige beskæftigelsesindsats resulterer i en større samlet udgift end IPS efter 18 måneder.