Parallelle retsopfattelser i Danmark - Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser

Der har i de senere år været fokus på spørgsmål omkring ”parallelsamfund” i Danmark. Et tema har blandt andet været muslimers brug af imamer fx i forbindelse med indgåelse af ”muslimske ægteskaber” og fordeling af forældremyndighed. Et centralt spørgsmål har her været, om andre principper end dem, der findes i dansk lovgivning, finder anvendelse her.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om, hvordan ikke-vestlige etniske minoriteter i Danmark anvender religiøs-retlige principper og instanser på det privatretlige område. Undersøgelsen bidrager til at besvare spørgsmål som:

• Hvorledes indgår etniske minoriteter med muslimsk baggrund i forpligtende parforhold?
• Hvordan spiller muslimske traditioner sammen med vielser efter dansk ret? Eksempelvis indgår etniske minoriteter med muslimsk baggrund ofte i "nikah-forhold", som er den muslimske betegnelse for ægteskab/vielse. "Nikah" indgås normalt foran en imam og to vidner og har ikke retsvirkning i Danmark.
• Hvilke problemer kan muslimske kvinder have med at få deres forhold opløst, hvis deres mænd ikke ønsker, at det sker?
• Hvilke roller spiller imamer i disse processer?
• Hvilke betydninger har personers retsstatus i deres oprindelseslande?

Konklusion

Rapporten konkluderer, at der kan være både sociale, religiøse og kulturelle årsager til at indgå nikah-forhold, og nikah tillægges normalt stor betydning, og kan derfor ofte være problematisk at opløse. Mænd kan dog nemmere opløse nikah-forhold end kvinder, hvilket kan give kvinderne store vanskeligheder. 

For par, der både har indgået nikah og er viet efter dansk ret, ses, at en skilsmisse efter dansk ret og opløsningen af nikah-forholdet kan spille sammen på forskellige måder: nogle anser en skilsmisse ved statsforvaltningen for automatisk at opløse et nikah-forhold, mens nogle mener, at en skilsmisse ved statsforvaltningen ikke påvirker nikah-forholdet overhovedet, hvilket kan gøre det vanskeligt for kvinden at forlade nikah-forholdet. 

På denne baggrund oplever en del kvinder at have behov for en særskilt opløsning af nikah-forhold, hvor de - modsat mænd - kan have behov for imamers medvirken. Om kvinderne får opbakning af imamen afhængiger af, hvor vidt kvinderne anses for at have "gyldige grunde" til at ønske deres forhold opløst. Imamers grad af autoritet varierer dog meget, og imamer, der fx opløser et voldeligt nikah-forhold mod ægtemandens ønske, kan selv opleve trusler om vold, da imamer ingen formel autoritet har, og deres autoritet er således afhængig af den autoritet, de tillægges af enkeltpersoner og grupper. Det betyder også, at nogle imamer har et uformelt samarbejde med fx det danske politi.

I forhold til spørgsmål om forældremyndighed konkluderer rapporten, at muslimske religiøs-retlige principper kun bliver anvendt i begrænset omfang, hvilket blandt andet skyldes, at der findes meget forskelligartede fortolkninger af emnet. En fortolkning er fx, at mindre børn bør have bopæl hos deres mor, mens større børn fra omkring 12 år skal høres i forhold til, hvilken forældre de helst vil bo hos. Denne fortolkning stemmer overens med den danske lovgivning på området. Det ses dog, at enkelte fædre anvender børnebortførsler - eller trusler om dette - til at hævde princippet om fædres ret til deres børn. Med hensyn til arv har rapporten ikke fundet nogle muslimske religiøs-retlige principper, som finder anvendelse på måder, som strider imod dansk lovgivning.

Metode

Rapporten er baseret på 248 kvalitative interview.