Procesevaluering af Sund for livet - En sundhedsintervention på Indvandrer Kvindecentret
Du kan i denne rapport få et indblik i interventionsprojektet Sund for livet, som har haft til formål at styrke den mentale og fysiske sundhed blandt socialt sårbare etniske minoritetskvinder.
Indhold
Rapporten indeholder Institut for Folkesundheds procesevaluering af interventionsprojektet Sund for Livet. Dette projekt blev udført på Indvandrer Kvindecentret over 40 uger fra august 2014 til september 2015. I alt deltog 17 kvinder i alderen 25 til 50 år. I rapportens præsentation af deltagerne kan du se en tabel over kvindernes civilstatus, børn, forsørgelsesgrundlag samt BMI før projektet.
Formålet med interventionsprojektet var at lave og indføre et kost- og motionsprogram for kvinder med anden ikke-vestlig baggrund. Dette projekt skulle give kvinderne den viden, handlekraft, forståelse samt motivation, som det kræves for at ændre livsstil. Man ønskede med en sådan ændring at minimere risikoen for udviklingen af livsstilsygdomme.
Selve interventionsprojektet er støttet fagligt og økonomisk af Rockwool Fonden, som har bedt Institut for Folkesundhed om at udføre den procesevaluering, som rapporten er bygget op omkring.
I kapitel 3 beskrives evalueringens formål og genstandsfelt. Det overordnede formål med procesevalueringen var at undersøge hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder interventionen virker.
Du kan i rapportens forskellige kapitler læse om evalueringen af forskellige aspekter ved projektet. Implementering af interventionen behandles i kapitel 7, udfordringer og styrker behandles i kapitel 8 og deltagernes udbytte af interventionen belyses i kapitel 9. I kapitel 10 kan du læse om de fysiske målinger og projektets målsætninger og rapportens kapitel 11 omhandler udbredelsen af indsatsen.
Konklusion
Rapportens kapitel 5 indeholder en række generelle samt specifikke anbefalinger, som er udarbejdet på baggrund af procesevalueringen. Disse anbefalinger retter sig mod udførelse og implementering af interventionsprojektet andre steder.
De generelle anbefalinger understreger blandt andet vigtigheden i at bevare organisatorisk og professionel fleksibilitet, at bevare det længevarende element og at tænke fastholdelse ind tidligt i processen. Det anbefales yderligere at sætte et større fokus på udslusning og at et bredt sundhedsfokus bevares.
De mere specifikke anbefalinger går på at foretage en målgruppeanalyse i forbindelse med planlægningen af interventionen, at kvindernes egne erfaringer og vaner inddrages i madlavningen, at der kun foretages ét hjemmebesøg, at fællesarrangementer bevares, at projektlederrollen er tydelig og veldefineret, at de fysiske målinger som succeskriterium nedjusteres samt at der foretages en metodeudvikling af trivselsmålene.
Metode
Denne procesevaluering bygger primært på kvalitative forskningsmetoder. Der er foretaget deltagerobservationer, dybdegående individuelle interviews med henholdsvis fem deltagere og fem professionelle.
Dertil er der foretaget interviewsamtaler med fire deltagere samt en lang række uformelle samtaler både med professionelle og deltagere.
Yderligere er journaler for hver deltager inddraget, såvel som svar fra WHO’s trivselsmål, optegnelser over fysiske målinger og andet materiale indhentet af Indvandrer Kvindecentret.