Indhold

Denne rapport omhandler hjemløse migranter, der opholder sig i Københavns Kommune. Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU og dem økonomiske afmatning, som Europa over de sidste år har oplevet beskrives ofte som forhold, der tilsammen har ført til en stigning i antallet af hjemløse migranter i København. Hjemløse migranter, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, er en gruppe af hjemløse, der ikke har ret til sundhedsydelser ud over de akutte eller til sociale ydelser efter serviceloven, herunder ret til brug af offentlige hjemløsetilbud. Derved er der tale om hjemløse, der har få rettigheder, ligesom det er en gruppe, der eksisterer meget lidt dokumenteret viden om.

Rapporten har til formål at afdække et komplekst socialt fænomen om hjemløse migranter, herunder deres antal, problematikker og behov samt at komme med forslag til fremtidige foranstaltninger, der kan medvirke til at kvalificere indsatsen. Formålet med rapporten er således:

• At beskrive mangfoldigheden i gruppen af hjemløse migranter, herunder de juridiske rammer for deres ophold i Danmark, antal, nationaliteter og deres umiddelbare problematikker.
• At karakterisere hjemløse migranters problematikker, herunder grunde til migration, levevilkår og helbred samt migranternes behov i en fremtidig social indsats.
• At opstille et katalog over forslag til fremtidige foranstaltninger på EU-niveau, nationalt niveau samt kommunalt niveau.

Denne rapport har primært fokus på gruppens problematikker og behov, mens rapportens anden del, som findes her i Vidensbanken, beskriver forslag til fremtidige indsatser.

Konklusion

Rapporten tegner et omfattende og detaljeret billede af problemer og behov blandt hjemløse migranter i København. Blandt konklusionerne kan nævnes følgende: 

• Først og fremmest konkluderes det, at de hjemløse migranter i Danmark kommer for at finde arbejde og bedre muligheder, og ikke på grund af det danske velfærdssystem. Dog er de højere lønninger i forhold til hjemlandet en migrationsfaktor, der driver migranter til København.
• Migranterne kan inddeles i to grupper: 1) Sårbare migranter, der kæmper med hjemløshed som en del af en række andre problematikker så som misbrug, psykiske lidelser mv. og 2) migranter, hvis problemer hovedsageligt drejer sig om mangel på arbejde, uddannelse og bolig.
• Der er som oftest en sammenhæng mellem migration og hjemløshed, forstået på den måde, at migranterne først har oplevet hjemløshed efter deres migration. Det skyldes dels, at de ofte ikke er drevet af fattigdom alene, men af drømmen om et bedre liv og højere lønninger, og dels, at det sociale netværk er begrænset i forhold til deres hjemland. 
• Migranterne i København varierer i deres uddannelsesmæssige baggrunde, men langt de fleste har en baggrund i konstruktionsbranchen, håndværkerbranchen, servicebranchen, transportbranchen eller lignende.
• Gruppen af særligt sårbare har ofte svært ved at få dækket deres basale behov, herunder at skaffe mad og et sted at sove. En stor del af de særligt sårbare hjemløse migranter er udesovere, og de anvender i mindre omfang private lavtærskeltilbud som en overlevelsesstrategi. Ofte anvendes flaskesamling som et middel til at opnå de ressourcer, de har brug for, mens tiggeri ses blandt de misbrugende migranter.
• Migranterne har som udgangspunkt de samme problematikker og sundhedsbehov som den øvrige befolkning. Det drejer sig om tandsmerter, betændelsestilstande, smerter i bevægeapparatet, smerter på grund af fald, men også mere alvorlige sygdomme såsom blodpropper. De ringe muligheder for at få behandling betyder dog, at de ofte vil gå ubehandlede i længere tid. I takt med længden af deres ophold på gaden øges risikoen for at gennemleve en deroute, og særligt de sårbare hjemløse migranter er udsatte i den forbindelse. Det gælder dog for gruppen i sin helhed, at de oplever deres situation som nedadgående. 
• Hos gruppen af hjemløse migranter med egentlig psykisk sygdom ses der sjældent misbrug. Denne gruppe vil dog ofte gå ubehandlede for deres komplekse psykiske problemer i mange år, og deres tilstand vil derfor ofte kun blive værre og resultere i andre tilstødende problemer som fejlernæring og fysiske sygdomme.

• I jobsøgningssituationer møder boligløse migranter en række barrierer herunder sprogbarrierer og kravet om at kunne tale dansk, manglende kvalifikation, mangel på medbragte eller oversatte eksamenspapirer og uvidenhed om de krav, der stilles til jobsøgende i Danmark. Desuden oplever de en række bureaukratiske cirkelslutninger, som besværliggør migranternes mulighed for at varetage et arbejde.

Metode

Rapporten bygger på erfaringer fra projekt UDENFOR's arbejde med hjemløse migranter, kombineret med viden indsamlet fra andre relevante organisationer og kilder. Den primære empiri er indhentet ved interviews med medarbejdere i 15 forskellige sociale tilbud, der har at gøre med hjemløse migranter i deres daglige arbejde på lavtærskeltilbud inden for såvel kirkeligt, privat og offentligt regi. Herunder natcaféer, nødovernatningstilbud, varmestuer, væresteder, bespisningstilbud og sundhedstilbud samt offentlige kontorer og undervisningstilbud. Den sekundære empiri stammer først og fremmest fra data fra projekt UDENFOR's journaler og gadeplansnotater fra det daglige arbejde med hjemløse migranter gennem Udeliggerprojektet i 2011. Det drejer sig om journaler og gadeplansnotater på ca. 100 brugere, som enten har haft kontakt til projekt UDENFOR ved længerevarende relationsarbejde, har modtaget en enkeltydelse eller er observeret i miljøet. Endvidere stammer dele af den sekundære empiri fra feltarbejde og konferencer såvel nationalt som internationalt.