Social kontrol blandt etniske minorritetskvinders beskæftigelse i Københavns kommune

I rapporten undersøges betydningen af social kontrols rolle i forhold til at begrænse etniske minoritetskvinder i at opnå tilknytning til arbejdesmarkedet.

Indhold

Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund deltager i markant lavere grad på arbejdsmarkedet end både kvinder med etnisk dansk baggrund og mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Manglende danske sprogkompetencer, formelle kvalifikationer og erhvervserfaring kan være nogle af årsagerne til kvindernes lave arbejdsmarkedsdeltagelse. Men praksiserfaringer peger på, at også social kontrol kan spille en rolle i forhold til at begrænse den enkelte kvinde i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse tydeliggør resultaterne af den rapport, som ALS-research har lavet om etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns kommune. 

Konklusion

Samlet set konkluderer undersøgelsen blandt andet, at:
• Der findes meget lidt eksisterende viden om social kontrol som barriere for etniske  minoritetskvinders beskæftigelse – og feltet er komplekst at undersøge. Denne undersøgelse kan derfor på mange måder ses som et ”første spadestik” på området – og dens konklusioner bør læses med bevidsthed herom.
• Flertallet af jobcentermedarbejderne oplever, at både traditionelle kønsrolleopfattelser og decideret social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør reelt eksisterende barrierer for beskæftigelse, der som minimum må tillægges ”nogen” betydning, når man ser på det samlede billede af de barrierer, der påvirker kvinderne.
• Inden for det seneste år har hver tredje jobcentermedarbejder mødt ledige etniske  minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familie eller omgangskreds i forhold til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Flertallet af jobcentermedarbejderne har oplevet sager, hvor de på anden vis har fornemmet, at kvinden er udsat for pres og/eller sager, hvor ægtefællen eller andre familiemedlemmer har presset på for at komme med ind til samtaler eller på anden vis har forsøgt at blande sig i kvindens forløb på jobcentret.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en survey besvaret af 388 jobcentermedarbejdere samt 18 dybdegående kvalitative interview med etniske minoritetskvinder og 40 interview med relevante aktører ”rundt om” kvinderne, herunder jobcentermedarbejdere, virksomheder, boligsociale medarbejdere, Anden Aktører, fagpersoner, forskere/eksperter og socialøkonomiske virksomheder m.fl.