Handicap og beskæftigelse - Udviklingen mellem 2002-2014
Denne rapport er den femte i rækkken af rapporter af samme navn, som belyser beskæftigelsesudviklingen mellem 2002-2014 for personer med og uden et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Rapporten undersøger desuden kendskabet til beskæftigelsesrettede støtteordninger til personer med handicap samt holdningen til personer med handicap blandt beskæftigede personer.
Indhold
Rapporten er indelt i kapitler, som behandler følgende temaer:
- Helbred, handicap og arbejdsevne. Dette kapitel belyser udviklingen i andelen af personer, der har oplyst, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Kapitlet ser desuden nærmere på, i hvilken alder det væsentligste handicap er opstået samt udviklingen over tid af den selvvurderede arbejdsevne blandt personer med handicap.
- Beskæftigelse. I dette kapitel undersøges den samlede beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Desuden undersøger kapitlet udviklingen i beskæftigelsessandsynligheden i perioden fra 2002-2014 blandt personer, der i 2002 angav, at de havde et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
- Arbejdsudbud. Dette kapitel ser nærmere på arbejdsudbuddet blandt personer i Arbejdskraftsundersøgelsen 1. kvartal 2014 som har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Kapitlet ser blandt andet nærmere på den ugentlige arbejdstid, ønsket om mere arbejde, branche, stilling og om pågældende kvalifikationer anvendes i jobbet.
- Beskæftigelse på særlige vilkår. I dette kapitel ses der nærmere på, hvilke typer ansættelser beskæftigede personer med handicap typisk har, herunder beskæftigelse på særlige vilkår.
- Læse- og/eller skrivevanskeligheder. Kapitlet undersøger, om andelen med skrive- og/eller læsevanskeligheder er større blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap i 2014. Kapitlet ser desuden nærmere på udviklingen i andelen med skrive- og/eller læsevanskeligheder, samt på hvordan læse- og/eller skrivevanskeligheder påvirker sandsynligheden for at være i beskæftigelse.
- Viden, indsats, holdninger, hensyn og åbenhed om handicap. I dette kapitel ses der først på, hvor stor viden personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har om forskellige handicapkompenserende ordninger samt hvorvidt de er blevet tilbudt hjælpemidler og støttemidler af deres arbejdsgiver. Derefter ser kapitlet nærmere på danskernes holdning til at arbejde sammen med en person med handicap samt om personer med handicap oplever, at deres arbejdsgiver og kollegaer tager hensyn til deres handicap. Til sidst undersøges det om personer med handicap er åbne omkring deres handicap overfor deres arbejdsgiver og kollegaer.
- Tilbagetrækningsalder og jobsøgning. Dette kapitel handler om jobsøgning og forventet tilbagetrækningsalder blandt personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
- Arbejdsmarkedsfastholdelse. Dette kapitel undersøger blandt andet forskelle i den sammenhængende varighed af lønmodtagerbeskæftigelse mellem personer med og uden et handicap eller længerevarende helbredsproblem.
Konklusion
- I 1. kvartal af 2014 havde 17 % af den danske befolkning i alderen 16-64 år et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Denne andel er ikke bemærkelsesværdig forskellig fra 2012, men lavere end i både 2002, 2005 og 2008.
- Der er ingen signifikant ændring i beskæftigelsesandelen blandt personer med og uden et handicap eller længerevarende helbredsproblem mellem 2012 og 2014.
- Beskæftigede personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem har en lavere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid sammenlignet med beskæftigede personer uden handicap.
- Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt personer med handicap er faldet i perioden mellem 2008 og 2014. Faldet i arbejdstiden kan skyldes, at de beskæftigede i 2014 har dårligere helbred, andelen af personer med et større handicap er således større i 2014 end i 2008.
- Mere end otte ud af ti personer i beskæftigelse er villige eller måske villige til at arbejde sammen med en person med et handicap, hvis det kræver, at de bruger lidt tid på at hjælpe vedkommende.
- Andelen af personer, der er betænkelige ved at arbejde sammen med en person, der har meget store humørsvingninger og for eksempel er maniodepressiv, er faldet med 25 % mellem 2005 og 2014.
- Blandt personer, der var i beskæftigelse i 2012, er sandsynligheden for at fastholde sammenhængende lønmodtagerbeskæftigelse mindre for personer med handicap end for personer uden handicap.
Metode
Denne rapport er baseret på data indsamlet af Danmarks Statistik i forbindelse med Arbejdskraftsundersøgelsen.
Arbejdskraftsundersøgelsen er en undersøgelse, der udføres hvert kvartal blandt befolkningen i Danmark i alderen 15-74 år på baggrund af telefoninterview.
Rapporten følger op på de tidligere "Handicap og beskæftigelse"-undersøgelser og har således et datagrundlag bestående af seks runder af Arbejdskraftsundersøgelsen, hvoraf den seneste er fra 1. kvartal af 2014.