Hjerneskadede personer i den arbejdsmarkedsparate alder - Rehabilitering, funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvert år rammes mere end 10.000 danskere af en hjerneblødning heraf ca. 1/3 med dødelig udgang. Risikoen for hjerneblødning stiger med alderen, og flertallet af de ramte personer er pensionister, men cirka 15-20 % er i den arbejdsmarkedsparate alder.

Indhold

Du kan i denne rapport læse resultaterne fra projektet ”Hjerneskadede personer i den arbejdsmarkedsparate alder – rehabilitering, funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet". 

Formålet med projektet har været at udvikle og dokumentere en optimal model for at forbedre funktionsevnen af hjerneskadede personer, således at de opnår forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette opnås gennem tre faseopdelte projekter, hvoraf de to første er afrapporteret i denne rapport. 

Rapportens analyse er opdelt i to faseopdelte delprojekter, som tilsammen indsamler og udbreder viden om målgruppens nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet. Delprojekt 1 bidrager med opdateret, detaljeret viden om målgruppens arbejdsmarkedstilknytning set i forhold til typen af hjerneskade, geografiske forskelle (bopælskommune), civilstand, uddannelse, stilling/branche samt tidsmæssig udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet i en flerårig periode efter, at hjerneskaden indtraf. Delprojekt 2 omfatter effekten af rehabilitering ved de syv hjerneskadecentre i Danmark. Desuden indeholder rapporten en analyse af eventuelle forskelle mellem de største rehabiliteringscentre med henblik på at påvise, om disse centre udviser store forskelle i den opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet.

Konklusion

Rapporten konkluderer blandt andet, at:

• Chancerne for at komme tilbage i arbejde efter et slagtilfælde blev forbedret i perioden 1996-2006.
• Der er en skævhed mellem, hvor vidt man kommer tilbage i arbejde eller ej efter et slagstilfælde baseret på socialklasse og køn. Det er dog nødvendigt med yderligere forskning for at kunne forklare denne skævhed mellem dels socialklasser og dels de to køn. Det er dog tænkeligt, at forskellene mellem ufaglærte og personer med uddannelse i betydelig grad kan forklares ved, at ufaglært arbejde ofte er så fysisk krævende, at det ikke kan varetages med de funktionsbegrænsninger, der ofte følger af en hjerneskade. Men der er behov for mere viden om, hvorvidt en mere intensiv genoptræning af ufaglærte vil kunne genopbygge tilstrækkelig funktionsevne til, at de i højere grad kan vende tilbage til arbejdet. Kvinders væsentligt dårligere prognose er uforklarlig, og her synes at være et stort potentiale for forbedring.
• Patienter, der bor i en kommune med et rehabiliteringscenter, havde ikke større chance for at komme tilbage i arbejde end patienter i kommuner uden, men det kan skyldes en række faktorer, blandt andet at kommuner uden rehabiliteringscenter sender deres patienter i behandling i kommuner med rehabiliteringscenter, og at kun en brøkdel af patienterne i kommuner med rehabiliteringscenter rent faktisk får adgang til behandlingen på rehabiliteringscentret.

Metode

Rapporten er baseret på det danske Erhvervs- og hospitalsbehandlingsregister (EHR), som kombinerer tre nationale registre: CPR-registeret, Landspatientregisteret, og Arbejdsklassificeringsmodulet.