Hvad er nu det for én? En undersøgelse af, hvordan handicappede på arbejdsmarkedet ser sig selv og ses af deres ledere og kolleger

Denne undersøgelse søger at afdække, hvilke erfaringer kolleger og ledere på danske virksomheder har med at have en kollega med Cerebral Parese (spastisk lammelse - CP).

Indhold

Rapporten indledes i kapitel 3 med en analyse af, hvordan betydningen af en funktionsnedsættelse som CP må ses som et handicap, der er afhængigt af konteksten. Herefter følger i kapitel 4 en analyse, der stiller skarpt på beretninger om rummelighed. I kapitel 5 ses der på den praktiske håndtering af handicappet i virksomhederne, mens der i kapitel 6 stilles skarpt  på den stærke omsorgstendens, der viste sig i undersøgelsens interviewmateriale. Herefter følger i kapitel 7 en analyse, hvor der ses nærmere på det synlige aspekt ved CP; det vil sige lyde, bevægelser og tale. I kapitel 8 ses der nærmere på CP-medarbejdernes anerledeshed. Afslutnignsvist ser kapitel 9 på et forhold, som mange af rapportens analyser påpeger, nemlig, at det at have et handicap kan skabe grobund for akavede situationer på en arbejdsplads.

Konklusion

Rapportens analyser viser, at beskrivelserne af den enkelte medarbejders handicap varierer betragteligt, afhængigt af, hvem der er blevet interviewet (position) og hvilke forhold, der i øvrigt gør sig gældende (kontekst). Rapporten viser således, at selvom CP-medarbejdernes funktionsbegrænsninger er stabile, så giver de anledning til meget forskellige fortolkninger. Rapporten viser videre, at lederne ikke ser personalepolitikker som afgørende for, om en arbejdsplads i praksis er rummelig eller ej. Deres arbejde med rummelighed lader primært til at være motiveret af personlige præferencer, og de har meget vide rammer for, hvilken slags forskellighed de kan tolerere, når blot den praktiske udførelse af arbejdsopgaverne bliver varetaget tilfredsstillende.

Rapporten betoner endvidere, hvordan ad hoc-håndteringer af CP-medarbejderens handicap kan ende med at skabe situationer, hvor det bliver særlig tydeligt, at CP-medarbejderen skiller sig ud fra sine kolleger, hvilket ellers er det modsatte af intentionen med ad hoc-håndteringerne. Et andet – beslægtet – problem er, at ad hoc-hjælp fra kolleger ofte bevirker, at relationen mellem kolleger og CP-medarbejdere får karakter af en omsorgsrelation, hvorved asymmetrien mellem dem bliver yderligere markeret. 

Desuden viser analyserne, hvordan det synlige handicap, som CP er, kan medføre, at der automatisk sættes spørgsmålstegn ved CP-medarbejderes intelligens, faglige kunnen og hvorvidt de kan udføre de arbejdsopgaver, de er ansat til at løse. Analysen påviser således, at det synlige handicap kan svække CP-medarbejderens faglige position på arbejdspladsen, uanset hvilken uddannelsesbaggrund og faglige kvalifikationer denne har. 

Rapporten viser ydermere, at en del af de associationer, som ledere og kolleger forbinder med CP-medarbejderens handicap umiddelbart er indlysende, da de grupper, der sammenlignes med og associeres til, er grupper med forskellige typer af funktionsbegrænsninger, der kan minde om CP-medarbejderes funktionsbegrænsninger. Dog er der også en del af associationerne, der er overaskende, da der her sammenlignes med marginalgrupper, hvis forskellighed fra ’normalgruppen’ intet har med funktionsnedsættelser at gøre fx transvestitter, homoseksuelle, indvandrere, blondiner m.m. Rapporten peger derfor på, at ledere og kollegers marginalgruppeassociationer indikerer, at de ikke kan undslippe at se og identificere CP-medarbejderen som radikalt anderledes end ’normalen’.

Mange af rapportens anlyser viser, at det at have et handicap kan skabe grobund for akavede situationer på en arbejdsplads. Eksempelvis viser analyserne af omsorg, barneretorik, ledere og kollegers associationer til marginalgrupper, hvor anderledes en CP-medarbejder antages at være i mange kolleger og lederes øjne. Analysen viser, at CP-medarbejderen typisk "løser" disse situationer ved hjælp af humor og jokes. Løse er dog sat i citiationstegn, da analysen også viser, at CP-medarbejderens selvironi ikke nødvendigvis løser den akavede situation.

Metode

Undersøgelsen bygger på interviews med 76 personer fordelt på deltagere med CP, deres ledere og kolleger. Dataen stammer fra besøg på 13 virksomheder. Der er gennemført interviews med 14 personer med CP (fire kvinder, ti mænd), 19 ledere (syv kvinder, 12 mænd) og 43 kolleger (18 kvinder, 25 mænd).