Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap

Denne rapport argumenterer for, at der er indlysende gevinster ved, at personer med handicap kommer i arbejde.

Indhold

Denne rapport har til formål at belyse spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap giver en samfundsøkonomisk gevinst, og i givet fald hvor stor denne gevinst er. 

For at kunne besvare dette spørgsmål belyser rapporten, hvor stor arbejdsmarkedstilknytningen er blandt personer med handicap i Danmark, og til dels hvad der karakteriserer målgruppen. Spørgsmålet drejer sig således om at kortlægge, hvor stort problemet er i Danmark.

Konklusion

Rapporten viser, at der er store gevinster ved at få flere personer med handicap i arbejde både for samfundet som helhed og for de offentlige budgetter. En af rapportens beregninger viser blandt andet, at hvis det gradvist over en tiårig periode lykkes at få flyttet godt 6.000 personer med handicap fra førtidspension til fleksjob, uden at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser, vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 milliarder kr. Dette giver samtidig en gevinst på de offentlige budgetter på knapt kr. 1,6 milliarder, som skyldes, at den øgede beskæftigelse blandt personer med handicap leder til flere indkomstskatter, samtidig med at der spares flere udgifter til førtidspension end der bruges på fleksjob.

Rapporten viser, at reformen af fleksjob og førtidspension giver en samfundsøkonomisk gevinst – men lavere indkomster til personer med handicap på fleksjob. I forbindelse med vedtagelsen af reformen af fleksjob og førtidspension viser rapporten også, at reformen vil medføre en beskæftigelseseffekt ved fuld indfasning svarende til ca. 9.000 fuldtidspersoner mere i ordinær beskæftigelse samt ca. 3.000 fuldtidspersoner mere i fleksjob Dette svarer til rundt regnet tre procentpoint af gruppen af personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer i den arbejdsdygtige alder. Dette svarer samtidig kun til ca. halvdelen af faldet i beskæftigelsen blandt personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer fra 2002 til 2012, hvor beskæftigelsesandelen faldt fra godt 50 % til knapt 44 %, og rapporten konkluderer altså, at der stadig er langt til en beskæftigelse på niveau med personer uden handicap, hvor beskæftigelsesandelen i 2012 var ca. 77,5%. 

Rapportens afslutter således med at konkludere, at selv med reformen af fleksjob og førtidspension forventes personer med handicap at have en noget lavere arbejdsmarkedstilknytning end ikke-handicappede. Der synes dermed stadig at være et potentiale for at øge beskæftigelse endnu mere blandt personer med handicap, da der samtidig er en væsentlig samfundsøkonomisk og budgetøkonomisk gevinst ved, at en person kommer i arbejde, er der også et væsentligt råderum for at bruge ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser.