Socialøkonomiske virksomheder i Danmark - Når udsatte bliver ansatte
I Danmark og internationalt er der gennem en årrække kommet stadigt større beskæftigelsespolitisk interesse for socialøkonomiske virksomheder og deres evne til at bidrage til et mere inkluderende arbejdsmarked. I denne rapport kortlægges, hvor mange socialøkonomiske virksomheder der findes i Danmark, og der redegøres for deres karakteristika, deres ansattes karakteristika og deres samarbejde med det offentlige.
Indhold
Rapporten bygger på en undersøgelse, hvis formål har været at afdække:
- Hvor mange af beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder findes der i Danmark?
- Hvad karakteriserer disse virksomheder?
- Hvad karakteriserer de ansatte i disse virksomheder?
I rapporten defineres socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesmæssig relevans i forhold til udsatte grupper som virksomheder med et socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt formål, et CVR-nr., et salg af ydelser og/eller produkter, geninvestering af hele eller det meste af overskuddet i virksomheden eller dens formål, og endelig at virksomheden har udsatte ledige ansat og/eller i virksomhedspraktik eller forløb. Softwarevirksomheden Specialisterne er et eksempel på en sådan virksomhed – her ansættes primært personer med en autismediagnose.
Konklusion
Der findes 115 socialøkonomiske virksomheder med et selvstændigt CVR-nr., og gennemsnitlig har virksomhederne været i CVR-registeret i ni år. Nogle af disse virksomheder har flere forskellige arbejdspladser, der er derfor 129 beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder. De socialøkonomiske virksomheder har i gennemsnit 19 ansatte, hvoraf ca. fem er ansat på særlige vilkår fx personer i fleksjob, løntilskudsjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister. I rapporten påpeges det, at undersøgelsen viser, at der findes færre beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder, end tidligere undersøgelser har anslået.
Hovedkonklusionerne i rapporten er:
- Hovedparten af de socialøkonomiske virksomheder fremstår som levedygtige virksomheder. Ligeledes som andre danske virksomheder har nogle af de socialøkonomiske virksomheder til tider problemer med at opnå finansiering fx kassekredit fra bankerne – men dette er et alment problem og ikke specifikt for socialøkonomiske virksomheder. 80 % af de adspurgte virksomheder mener, at de godt kan fastholde deres nuværende antal ansatte, og samme procentantal giver udtryk for, at de har planer om at forøge antallet af ansatte.
- Omkring halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder oplever barrierer i forhold til at drive deres virksomhed. Beskæftigelseslovgivningen, særligt § 48 og § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opleves som restriktive, og kommunernes forvaltning af udbudsreglerne og salg af enkeltpladser kritiseres af virksomhederne.
- Undersøgelsen viser, at produktiviteten i virksomheder med mange udsatte blandt de ansatte, er lavere end produktiviteten i alle virksomheder under ét. Ikke desto mindre er overskuddet i disse virksomheder, med mange udsatte blandt de ansatte, på niveau med de øvrige virksomheder, hvilket er bemærkelsesværdigt. På grundlag af dette påpeges det i rapporten, at det ikke behøver at være en dårlig forretning at drive virksomheder med mange udsatte blandt de ansatte.
- I rapporten konstateres det, at rimelighedskravet i beskæftigelsesloven samt manglede prioritering fra kommunerne og det offentlige til at tildele opgaver til de socialøkonomiske virksomheder, skal justeres, hvis socialøkonomiske virksomheder skal ekspandere. Kommunerne har i dag begrænsede muligheder for at tildele socialøkonomiske virksomheder opgaver grundet den eksisterende lovgivning (særligt EU’s udbudsdirektiv).
Metode
Undersøgelsen bygger på data fra spørgeskemaundersøgelse udsendt i foråret 2013 til socialøkonomiske virksomheder, registerdata fra Danmarks Statistik samt kvalitative interviews med ledere og andre repræsentanter for socialøkonomiske virksomheder. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet.