Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Bolig og hjem

Dømt til socialpædagogik. Et studie af dilemmaer i den socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksne med udviklingshæmning.

Den socialpædagogiske indsats i en kriminalpræventiv kontekst er dilemmafyldt – men hvorfor egentlig? I denne afhandling undersøger Mette Rømer de dilemmaer, der opstår på et bosted for domfældte udviklingshæmmede.

Indhold

Denne ph.d.-afhandling er lavet som en del af det samlede forskningsprojekt En fremtid uden dom. Forskningsprojektets fælles undersøgelses- og analysedesign danner derfor rammen for afhandlingens forskningsdesign. Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan socialpædagogiske indsatser på botilbud kan skabe forandringer hos beboergrupper med komplekse problemstillinger såsom domfældte eller kriminalitetstruede voksne personer med kognitive, mentale og kommunikative funktionsevnenedsættelser. Netop denne afhandling sætter fokus på indsatsen overfor domfældte udviklingshæmmede, som er blevet idømt at underkaste sig en socialpædagogisk kriminalpræventiv behandlingsindsats på et botilbud. Hun undersøger, hvorfor det er dilemmafyldt at arbejde med en socialpædagogisk indsats i denne kriminalitetsforebyggende kontekst, hvor personalet hele tiden balancerer deres arbejde mellem Serviceloven og Straffeloven – to lovgivningsrammer med meget forskellige udgangspunkter. Og hun undersøger, hvori forskellen mellem indsatsen overfor domfældte og ikke-domfældte udviklingshæmmede på bosteder ligger.

Metode

I Mette Rømers ph.d.-afhandling undersøger hun følgende forskningsspørgsmål:

Hvilke overvejelser gør pædagoger sig i forhold til at tilrettelægge og udøve en socialpædagogisk indsats over for voksne domfældte udviklingshæmmede på et botilbud? Hvordan betragter og opfatter de domfældte beboere sig selv, anbringelsens formål og socialpædagogikken på botilbuddet?

Afhandlingen bygger på et kvalitativt feltstudie på et botilbud med otte domfældte voksne med udviklingshæmning. Afhandlingens primære empiriske materiale er kvalitative interviews med det pædagogiske personale og de domfældte beboere. Rømer belyser pædagogernes og beboernes overvejelser og opfattelser af dem selv, hinanden og indsatsen i separate empiriske analyser. Ved at sammenstille de to gruppers perspektiver identificeres følgende fire dilemmaer:

  1. ”Dem og os” – det institutionelle dilemma
  2. Mellem Straffelov og Servicelov – det juridiske dilemma
  3. Det faglige dilemma – mellem tvang og humanisering
  4. De ambivalente domfældte – det relationspædagogiske dilemma
Forskning
Forfatter
  • Mette Rømer
Årstal
2016
Udgiver
Aalborg Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Botilbud - Stadig en handelsvare?

KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 18 sider 2014

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af serviceniveauer

Ankestyrelsen, 56 sider 2014

De pårørende har ordet - Landsrapport for den landsdækkende pårørendeundersøgelse på regionale botilbud for voksne personer med handicap, socialpsykiatriske botilbud samt døgninstitutioner for børn og unge

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 17 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank