Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap
Evaluering af syv frikommuners forsøg med teknologiske hjælpemidler til borgere, der ikke kan give samtykke.
Indhold
Syv frikommuner har gennem de seneste tre år gennemført en række forsøg med teknologier i form af døralarmer, sensorteknologier, trædemåtter, kamerakig og særlige døråbnere på botilbud og plejecentre.
VIVE har lavet evaluering af følgende fire forsøg:
- Teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og omsorg, når borgeren ikke kan give samtykke hertil
- Udvidelse af teknologiforsøget til hjemmeboende borgere, som er berettiget til plejebolig eller botilbud
- Forsøg med teknologiske hjælpemidler til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne
- Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større tilbud
Konklusion
Evalueringen viser i overskrift følgende konklusioner:
- Teknologierne bidraget til borgernes sikkerhed
- Brug af teknologi giver mindre indgribende overvågning og større bevægelsesfrihed
- Brug af teknologi betyder hverken behov for flere eller færre medarbejdere
- Overvågning rejser etiske spørgsmål
- Positive tilbagemeldinger fra både personale, ledere og pårørende
Metode
Rapportens analyser er baseret på en interviewundersøgelse med pårørende, medarbejdere, ledere og myndighedssagsbehandlere i de syv kommuner samt på kommunernes registreringer af tidsforbrug. Interviewundersøgelsen er gennemført over to runder: Første runde blev gennemført midtvejs i projektet i foråret 2019 for at give input til den videre implementering, mens anden runde blev gennemført i sommeren 2020.