Velfærdsteknologi på socialområdet
Er du interesseret i at vide, hvilke initiativer der findes indenfor velfærdsteknologi på lige netop dit arbejdsområde? Så er der en god chance for, at du kan finde svaret her.
Indhold
I denne rapport kan du finde eksempler på, hvilke velfærdsteknologiske initiativer og projekter, der er implementeret forskellige steder på det sociale område i Danmark. Rapporten er lavet i samarbejde med Social IT Lab, der arbejder med at udvikle, implementere og sprede social IT i Danmark.
Rapporten indeholder en liste over velfærdsteknologiske ”keywords”, hvor du kan læse en forklaring på, hvad bl.a. telemedicin, assistive technology eller sundhedsteknologi betyder og indebærer.
I rapporten kan du desuden finde eksempler på implementeret social IT i Danmark. Her fremgår det, at en række initiativer er implementeret i arbejdet med mennesker med hjerneskade, funktionsnedsættelser, depression, autisme, sindslidelser, hukommelsesmæssige vanskeligheder og kognitive vanskeligheder. Desuden finder du her eksempler på velfærdsteknologi, der er målrettet seniorer og kognitiv såvel som fysisk træning.
Rapporten indeholder en liste over danske velfærdsteknologiske initiativer og projekter, hvor du kan læse om målgruppe, formål, udbredelse og kontaktoplysninger til hvert enkelt projekt.
Til slut giver rapporten sit bud på, hvordan fremtidens teknologi kommer til at se ud på socialområdet. Her kan du læse om projekter, der endnu ikke er udbredte på området, men som er ved at blive udviklet.