Afdækning af social IKT i Danmark - Afsluttende rapport

På de fleste bosteder i Danmark er der borgere, der anvender social informations- og kommunikationsteknologi som f.eks. skype, email og youtube. Der er imidlertid afgørende, at disse teknologier altid indtænkes i en social kontekst og sammen med borgerens øvrige livssitutation. Sådan konkluderer denne rapport fra Socialt Udviklingscenter SUS.

Indhold

Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social informatons- og kommunikationsteknologi (IKT) til mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, der lever på botilbud i Danmark.

Denne rapport beskriver afdækningens følgende tre delundersøgelser:

1. En undersøgelse af arbejdet med social IKT på landets bosteder for mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser samt centralt i kommuner og regioner.
2. En undersøgelse af faglige miljøer, der forsker i, udvikler eller producerer social IKT til mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.
3. En undersøgelse af internationale erfaringer med anvendelse af social IKT til mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

Konklusion

Spørgeskemaundersøgelsen er ikke nødvendigvis repræsentativ, idet de ca. 20 % af landets tilbud, der har besvaret skemaet, kan være tilbud med en særlig interesse for social IKT.

Tager man imidlertid besvarelserne for pålydende, er anvendelsen af social IKT tilsyneladende relativt udbredt på landets bosteder, og mange ser positive resultater af anvendelsen. Kun ca. 20 % af landets bosteder, der har svaret på spørgeskemaet, anvender i dag slet ikke social IKT, mens ca. 79 % af bostederne anvender social IKT. Mange steder er det imidlertid kun enkelte personer på bostedet, der anvender teknologien. Det er tydeligt, at anvendelse af social IKT er mindre udbredt blandt borgere over 35 år og borgere, som har fysiske, sansemæssige og betydelige funktionsnedsættelser.

Teknologierne bliver primært set som en vej til underholdning og kommunikation i eksisterende sociale netværk, og bliver i mindre grad brugt til at skabe nye sociale bånd eller til at hente viden.

Det påpeges af flere af respondenterne, at det er afgørende, at social IKT til enhver tid indtænkes i en social kontekst. Når man igangsætter en indsats i forhold til anvendelsen af social IKT, er det vigtigt og nødvendigt, at denne indsats tænkes sammen med borgerens øvrige livssituation. Uden sociale netværk bliver sociale teknologier mindre værdifulde.

Der er tydeligvis behov for kompetenceudvikling blandt personalet på landets bosteder i forhold til anvendelsen af social IKT. Dette skyldes bl.a. at teknologien endnu ikke har fundet ind på grunduddannelser eller tilbydes som efteruddannelse til det pædagogiske personale. 84 % af bostederne oplever imidlertid ikke at modtage støtte af nogen art til arbejdet med social IKT fra kommuner/regioner, selv om ca. 70 % oplever at have et konkret behov for det i form af eksempelvis viden, efteruddannelse, netværk og økonomisk støtte m.m.

Der er i dag kun i begrænset omfang systematisk vidensudveksling mellem bostederne, kommunerne og relevante organisationer, hvad angår arbejdet med social IKT.

Metode

Resultaterne i afdækningen tager udgangspunkt i følgende aktiviteter:

• En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse besvaret af 346 bosteder, svarende til ca. 20 % af det samlede antal bosteder, og 64 kommunale forvaltninger og fem regionsråd.
• Tre rundbordssamtaler med relevante fag- og handicaporganisationer, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Socialstyrelsen.
• Desk research og internetsøgning af fagmiljøer i Danmark med efterfølgende opfølgende telefoninterview.
• Kontakt med netværkspersoner og internationale fag- og universitetsmiljøer om erfaringer med udvikling, afprøvning og/eller implementering af social IKT til mennesker med funktionsnedsættelser.