Handicappede og socialt netværk: Feinschmekkerklubben på Stefanshjemmet
Et projekt befordrende for netværksdannelse omkring kulturelle aktiviteter mellem borgere med og uden handicap
Indhold
Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og aktivitetscenter for mennesker mennesker med fysiske funktionsnedsættelser og eller senhjerneskade.
Det var centralt for projekt at flytte fokus fra, at man blot stabler en fest på benene og derefter ser, hvad der måtte komme ud af det, til en aktiv faglig forholden sig til formål, indhold, muligheder og begrænsninger i aktiviteten, set ud fra beboernes behov, ressourcer og begrænsninger. Nogle af de tilbud, der blev afprøvet, var koncert med Flemming Bamse Jørgensen, foredrag om siriuspatruljen og sommerfest på Stefanshjemmet.
Det langsigtede mål er, at Feinsmeckerklubben bliver en integreret del af Stefanshjemmet. En klub der byder på et bredt kulturelt udbud af forskellige aktiviteter for såvel mennesker med funktionsnedsættelser som ikke handicappede – for at skabe et miljø og fælles forum der danner grobund for netværksdannelse. Der var desuden et ønske om, at de forskellige handicaporganisationer fik deres gang i huset og dermed blev en del af de forskellige tiltag.
Konklusion
Det er projektgruppens vurdering, at netværksamarbejdet har gjort en positiv forskel for både beboere, personale og pårørende. Derudover har projektet gjort sig en lang række erfaringer med, hvordan personalets kan understøtte afholdelsen af sådanne arrangementer:
- Det er vigtigt, at der er en overordnet planlægning og prioritering af arbejdet med sociale netværk. Arbejdet skal tænkes ind i organisationen på mange planer lige fra mødeplanlægning, ressourcer, information og ide opsamling til inddragelse af kollegaer og beboere.
- Det er stort ansvar, der følger med at skabe sociale netværk. Der er vurderinger og beslutninger, det socialpædagogiske personale må tage i fællesskab med respekt for den enkelte borger, men uden borgerens reelle samtykke. Hvis ikke man som professionelle ”tør” tage det ansvar på sig – så vil der ifølge projektgruppen hverken være input eller udvikling.
Metode
Evalueringen er baseret på observationer og erfaringer fra alle afholdte aktiviteter.