Pædagogen som social netværksarbejder

Erfaring med netværksarbejde i forhold til voksne mennesker med funktionsnedsættelse

Indhold

Bogens empiriske materiale bygger på pædagogers erfaringer med netværksarbejde i forhold til voksne med udviklingshæmning. Fokus er på pædagogens arbejde med den pågældende borgers civilsamfundsrelationer, det være sig familie og netværket i lokalsamfundet.

Indledningsvis beskæftiger bogen sig med netværk som begreb, hvorefter netværksarbejde som pædagogisk intervention beskrives. En fremstilling af omgivelsernes betydning for netværksarbejde beskrives efterfølgende, hvor omgivelserne inddeles i fire sociale rum: Det private, det halvprivate, det offentlige og det halvoffentlige. ”De svage bånd” har en central placering i bogen, og er karakteriseret ved at være den type af relationer, hvor man hilser, småsnakker, genkender hinanden.

Netværksarbejdet bliver i sidste halvdel af bogen belyst ved praksiseksempler i forhold til de førnævnte sociale rum og de dertilhørende netværkspersoner: Forældre, venner, kontakter i lokalsamfundet, ledsager m.fl.

Bogen er baseret på undersøgelser af voksne med udviklingshæmning og eksempelmaterialet tager udgangspunkt i pædagogers hverdagsarbejde, hvorfor bogen især henvender sig til pædagogstuderende og pædagoger i praksis.

Konklusion

Netværksarbejde handler grundlæggende om at skabe muligheder for den enkeltes deltagelse i mange forskellige fællesskaber. De empiriske undersøgelser viser, at pædagogen ser sig selv som en vigtig netværksarbejder i forhold til voksne med udviklingshæmning, i særdeleshed i forhold til de pårørende.

Bogens antagelse er, at pædagogen har mindre øje for de svage bånd, hvorfor bogen blandt andet har haft til hensigt at rette op på dette.

Metode

Kvalitative interviews, studerendes projekter på pædagoguddannelsen