Ofre for personfarlig kriminalitet med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser

Indhold

Danmark tilsluttede sig FN’s Handicapkonvention i 2009. Det betyder, at vi er forpligtet til at sikre procesretlige tilpasninger, der giver mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for at deltage i alle former og stadier af retssager. Men internationale undersøgelser viser, at mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser har højere risiko for at opleve kriminalitet, herunder vold og voldtægt. Vi ved dog meget lidt om ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelsers møde med det danske retssystem. Derfor har VIVE sammen med Institut for Menneskerettigheder gennemført forskningsprojektet ’Voldsofre med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser'.

 

Konklusion

Analysen af ofrenes møde med retssystemet er i rapporten opdelt på baggrund af faktorer, der er relateret til henholdsvis borgeren, systemet og relationen mellem offer og professionelle i retssystemet, fx ansatte i politiet.

• Borgerrelaterede faktorer:

Ofrenes kommunikative og kognitive udfordringer er en barriere i kontakten med politi og bistandsadvokater. De viser sig blandt andet i situationer, hvor ofrene ikke forstår kommunikationen, fordi politiet anvender svært forståeligt sprog og taler for hurtigt. Andre gange kan ofrene ikke blive afhørt, fordi de ikke kan afgive vidneforklaring, der er forståelig for professionelle i retssystemet.

• Systemrelaterede faktorer:

Retssystemets forventning til vidneforklaringer er en barriere for ofrenes mulighed for at afgive brugbare forklaringer. I systemet er der for eksempel forventninger om, at vidneforklaringer indeholder relativt præcise steds- og tidsangivelser, enslydende beskrivelser af hændelsesforløbet ved forskellige afhøringer. Desuden skal et offer kunne afgive vidneforklaringen uden for megen tøven. Kommunikations- og hukommelsesmæssige udfordringer gør det svært for ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser at imødekomme disse forventninger.

• Relationelle faktorer:

Flere ofre oplever mangel på tryghed i deres kontakt til retssystemet. Utrygheden opstår, hvis ofret mangler viden om retsprocessen, fx et afhøringsforløb. Modsat kan det blive et trygt møde offer og system imellem, hvis ofrenes pårørende, nærtstående eller socialfaglige professionelle er tilstede under en afhøring, og hvis ofrene har en fast kontaktperson hos politiet. De fysiske og ressourcemæssige rammer har også effekt på ofrenes oplevelse af tryghed. De tidsmæssige ressourcer er afgørende for politiets mulighed for at etablere en kontakt, hvor parterne lærer hinanden at kende, og politiet får viden om ofrets kognitive og psykiske udfordringer.

Metode

Rapportens konklusioner bygger på flere forskellige datakilder:

• En international litteraturkortlægning af litteratur om mødet med retssystemet blandt ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelse.
  
  
• Kvalitative interview med 39 personer med erfaring på området: 8 ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser, 9 pårørende, 7 socialfaglige professionelle, 7 bistandsadvokater og 8 ansatte i politiet.