Personer med funktionsnedsættelser i Danmark

Anbefalet til dansk lovgivning for mennesker med funktionsnedsættelser – et menneskeretsligt perspektiv

Indhold

Siden starten af 1990’erne er personer med funktionsnedsættelser i stigende grad kommet på den menneskeretlige dagsorden. I Europa er diskrimination af mennesker med funktionsnedsættelser også kommet på dagsordenen, ikke mindst i kraft af vedtagelsen af EU-direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fra 2000, som forbyder diskrimination på grund af funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet.

Denne tiltagende opmærksomhed omkring diskrimination af personer med funktionsnedsættelser har motiveret Institut for Menneskerettigheder til at se nærmere på de menneskeretlige standarder for beskyttelse af personer med funktionsnedsættelser og på virkeliggørelsen af disse standarder i Danmark.

Hovedformålet med denne udredning har været at undersøge, om Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser til at sikre, at personer med funktionsnedsættelser har lige muligheder i det danske samfund.

Det undersøges derfor, om personer med funktionsnedsættelser i Danmark nyder tilstrækkelig lovgivningsmæssig beskyttelse mod diskrimination i Danmark, og om den danske stat opfylder sine menneskeretlige forpligtelser til at undlade at diskriminere personer med funktionsnedsættelser.

Konklusion

Hovedkonklusioner og anbefalinger falder i to dele om henholdsvis personer med funktionsnedsættelser i Danmark og beskyttelse af personer med funktionsnedsættelser i Danmark.

Hovedkonklusionerne om personer med funktionsnedsættelse i Danmark omhandler:

• Manglende beskyttelse mod diskrimination – det anbefales, at der laves en generel lov mod diskrimination.
• Der er behov for, at den danske regering udarbejder en plan for opnåelse af lige muligheder for personer med funktionsnedsættelser i Danmark i forhold til uddannelse, arbejdsmarked, handicaptilgængelighed og bolig.

Hovedkonklusioner om beskyttelse af personer med funktionsnedsættelser i menneskeretten:

• Konventionsorganerne har afvist at pålægge staterne at iværksætte generelle foranstaltninger til fremme af substantiel lighed for personer med funktionsnedsættelser.
• Der er fortsat områder, hvor konventionsorganerne ikke har udviklet de menneskeretlige standarder, således at personer med funktionsnedsættelser sikres en effektiv beskyttelse, der afspejler de særlige behov, som følger af især psykiske funktionsnedsættelser.

Metode

Institut for Menneskerettigheders udredning beror på menneskeretlige analyser og anbefalinger og tager afsæt i målet om en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne.

Anvendelsen af menneskeretlige kilder sker i overensstemmelse med den juridiske metode, som er udviklet i menneskeretlig teori og praksis.

De grundlæggende menneskeretlige principper om lighed, integration, deltagelse, værdighed og selvbestemmelse har dannet det værdimæssige afsæt for analyserne i udredningen.