Personer med handicap
Danmark har været omfattet af FN’s handicapkonvention siden 2009. Men hvordan står det egentlig til med retsstillingen for personer med handicap? VIVE har undersøgt, hvilke muligheder og barrier der kan være i bestræbelsen på en øget ligebehandling af personer med handicap.
Indhold
Rapporten undersøger levevilkår og samfundsdeltagelse blandt mennesker med handicap, hvor denne gruppe sammenlignes med mennesker uden handicap. Undersøgelsen baserer sig på borgernes egne oplevelser igennem to spørgeskemaundersøgelser i hhv. 2012 og 2016. Målepunkterne vedrører følgende:
- Uddannelse
- Beskæftigelse og indkomst
- Sagsbehandling
- Livskvalitet
- Sundhed
- Deltagelse og tilgængelighed
- Diskrimination
Konklusion
Rapportens overordnede konklusion er, at personer med handicap oplever store begrænsninger ift. alle de ovennævnte punkter. Personer med fysisk handicap synes dog at have en mindre tro på forbedring af deres situation sammenlignet med personer, der har psykiske handicap. Mht. uddannelse dropper personer med psykisk handicap oftere ud af påbegyndt uddannelse end de andre grupper. Den eneste gruppe, der klarer sig nogenlunde lige så godt som personer uden handicap, er personer som med et 'mindre handicap', som undersøgelsen betegner det.
Metode
Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen SHILD – Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark. Ud af 38.000 tilfældigt udvalgte besvarede 20.451 personer spørgeskemaet. Gruppen er mellem 16 og 64 år. Personer uden handicap udgør 69 pct. af respondenterne.