Selvfølgelig skal hun bo hos mig - Om at bo med sin handicappede mor

I denne bog kan du læse Lotte Heises sårbare og stærke historie om at miste sin mor til et handicap, se systemet svigte og starte et bofællesskab med sin mor og børn.

Indhold

Efter at Lotte Heises mor, Inge Heise, blev ramt af en blodprop med efterfølgende ekspressiv afasi, kom hun på plejehjem. Men hun trivedes ikke på plejehjemmet, hvor personalet hverken magtede hende eller de andre beboere. Derfor hentede Lotte Heise sin mor hjem til Aarhus, hvor hun etablerede et bofællesskab med sin mor, datter og sine teenage-tvillinger.

Bofællesskabet kom til at vare i mere end tre år, indtil Inge Heise i foråret 2015 flyttede i sin egen beskyttede bolig. De tre år bød på voldsomme kampe omkring hjælp til Inge, store familiemæssige omkostninger i dagligdagene. Men bofællesskabet betød også et hverdagsliv med en masse nærvær, kærlighed og store sejre.

Lotte Heise beretter i bogen om konsekvenserne af det tætte fællesskab, for sig selv og sine børn. Hun fortæller om det bedste og det værste ved at flytte sammen med sin handicappede mor. Det er en fortælling med mange perspektiver, men først og fremmest beretningen om at miste sin mor, der næsten hele livet har været en stor og massiv støtte for Lotte Heise.

Inge Heise mister evnen til at tale, men hendes hjerne fungerer stadigt helt, som den gjorde før blodproppen. Pludselig skal Lotte Heise overtage rollen som ”mor”, hvor hun skifter hendes bleer, bader og mader hende.

Allerede samme dag, moren bliver syg, må Lotte Heise kæmpe for at få behandling til sin mor. En kamp, der viser sig at være vedvarende. Det er nemlig også en fortælling om, hvor usædvanlig tungt og usmidigt det danske system virker, hvor Lotte Heise beretter om kampen for sin mors ret til og samfundets pligt til at give hende den hjælp, som hun har brug for.

Fortællingen kan være interessant at læse både for pårørende til en person med handicap, for professionelle plejere og personer, som selv har et handicap.