Skal det første ord komme fra patienten? Opsporing og støtte til voldsramte gennem kontakt til den alment praktiserende læge

I denne rapport om voldsforebyggelse i nære relationer sættes der fokus på de praktiserende læger i det opsporende arbejde.

Indhold

Denne rapport har til formål at undersøge praktiserende lægers opfattelse af deres rolle i arbejdet med opsporingen af og hjælpen til voldsramte. Dette undersøges på baggrund af en handlingsplan fra 2010, der gav de praktiserende læger en fremtrædende rolle i opsporingen af vold i nære relationer, især i forhold til at viderehenvise til eksisterende støttemuligheder.

Fundene fra nærværende kvalitative undersøgelse kan inddeles i tre overordnede forhold, som omhandler

• Lægernes definition og afgræsning af fænomenet
• Relationen mellem patient og læge
• Lægens viden om og brug af støttemuligheder til voldsramte

Undersøgelsen behandler desuden spørgsmål om screening for vold og andre metoder, hvorpå vold i nære forhold kan opspores.

Konklusion

Undersøgelsen finder, at der ikke er enighed om definitionen af vold i nære relationer, og dermed er der en risiko for, at lægerne har svært ved at adskille vold fra andre konflikter i parforhold, eller fra andre sociale problemer, såsom misbrug. En anden misforståelse er, at læger oftest kun forbinder vold med kvinder, der er udsat for vold af en mandlig partner, på trods af at det sommetider forholder sig modsat.

I forhold til relationen mellem patient og læge finder undersøgelsen, at denne relation nogle gange kan være skyld i, at lægen kan have svært ved at opspore vold. En dårlig relation til lægen kan afholde patienten fra at udtale sig om vold. I nogle tilfælde viser undersøgelsen desuden, at lægen finder det svært eller intimiderende og anklagende at spørge patienten om denne er udsat for vold.

I de tilfælde, hvor lægerne opsporer vold i nære relationer, viser undersøgelsen, at lægen ikke altid er klar over, hvordan han eller hun skal hjælpe patienten. I nogle tilfælde kan de kun tilbyde samtaleterapi eller psykologhjælp, hvor den professionelle ikke nødvendigvis har en viden om, hvilke forhold der gør sig gældende, når der er tale om vold i nære relationer. Dette forhold kan endvidere forhindre læger i at spørge ind til vold, når de ikke ved, hvad de kan tilbyde patienten, hvis han eller hun er udsat for vold.

Metode

Undersøgelsen bygger på interviews med praktiserende læger, voldsramte samt medarbejdere på kvindekrisecentre og mandecentre. Desuden er der foretaget en litteraturgennemgang på området.